Annonce
Elbobladet

Man skal ikke sælge skindet, før skoen er færdig: Lædermanden takker af og tjekker ud

I 40 år har Bruno Dideriksen fra Skindkældren syet og repareret i skind og læder. Men nu er det snart slut. En måned før han fylder 80, drejer han nøglen om for sidste gang. For tredje gang. Foto: Peter Friis Autzen
Det hele begyndte med en dårlig ryg og et gammelt, støvet dameblad. I de sidste 40 år har Bruno Dideriksen syet i læder og stået bag Skindkældren. Nu er det snart forbi.
Annonce

Fredericia: Med læderhud på hænderne og skindet på næsen takker Bruno Dideriksen af. Til jul drejer han nøglen om og lukker sin butik, Skindkældren på Nørrebrogade.

- Jeg bliver 80 til januar. Nyrerne driller, og det er blevet tid, siger Bruno med høj og klar stemme.

Glæder du dig?

- Nnnjaaaaii, det tror jeg faktisk ikke, at jeg gør. Og kunderne skælder ud. De ved ikke, hvor de nu skal gå hen.

Og dét er rigtigt nok: Mens ElboBladet er på besøg, ringer dørklokken ganske mange gange. Og ingen af kunderne er rigtig tilfreds med udsigten at miste Skindkældren. En dame, der skal have syet ærmerne på en skindjakke ud, glæder sig over ikke at komme for sent.

Bruno ved godt, at det bliver svært at stoppe.

- Jeg har forsøgt to gange før. Men hver gang har det kun holdt en måneds tid, inden jeg var nødt til at gå i gang igen. Men denne gang sørger jeg for at få en symaskine med hjem. Så kan jeg jo bruge den, hvis ikke jeg kan undvære det, siger han.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg glæder mig, men det er tid nu.

Bruno Dideriksen

Annonce

Det begyndte med en dårlig ryg

Egentlig var Bruno anlægsgartner. Men en dag, hvor ryggen drillede, måtte han blive hjemme fra arbejde.

- Så gik jeg dér og kedede mig. Jeg tror, at det var i 1979. Ja, det må det have været, siger han.

For ikke at spilde tiden greb han fat i en gammel symaskine, han og fru Lis havde stående.

- Jeg fandt også et gammelt dameblad fra 1940'erne. Det havde en opskrift på hjemmesko til børn. Jeg gangede størrelsen op til voksenstørrelse og syede et par hjemmesko. Siden er jeg ikke holdt op, siger han og smiler.

Den samme model er stadig på hylderne i Brunos ophørsudsalg. I flere forskellige farver og størrelser - og med to forskellige slags for.

I mange år drev han og Lis forretning med levering af læder og sko til hundrede butikker. Siden flyttede de fra vestkysten til Fredericia, hvor de blandt andet drev Skindkældren og Garnkældren i Prinsessegade. Siden igen flyttede han Skindkældren til Nørrebrogade - med en enkelt tredje adresse undervejs.

Gennem livet har Bruno også haft et utal af andre job og funktioner. Alt sammen sideløbende med skind- og læder-arbejdet.

Annonce

Lædermand af et godt hjerte

Selvom Bruno så småt er indstillet på at tage manden ud af læderbutikken, ved han godt, at det ikke bliver let at tage læderbutikken ud af manden. Sådan har det altid været.

- Når jeg kommer hjem fra butikken og falder i søvn i lænestolen, drømmer jeg om skind og læder. Så vågner jeg og begynder at snakke med Lis om de ting, jeg har oplevet i drømmen.

Egentlig har Bruno været pensionist i seks år, men han har drevet butikken videre på hobbyplan. Han har ikke kunnet lade være.

Kan du ikke holde fri eller ferie?

- Jojo. Men når vi er ude at rejse, går jeg og studerer læder og tasker, mens Lis kigger på garn, siger han og tilføjer:

- Jeg kan godt holde weekend. Men mindst én af dagene skal jeg herind i butikken og værkstedet.

Hvorfor?

- Fordi, øhh.... Ja, det ved jeg sgu egentlig ikke. Jeg kan bare ikke være væk herfra i længere tid.

Fire centimeters udvidelse i ærmerne og otte i kroppen. Det er ikke nogen let sy-opgave, men den klarer Bruno sagtens. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Musikken kalder

Når det til jul er slut med lædermand og Skindkældren, må Bruno finde på noget andet at lave.

- Fremover bliver det mig, der skal støvsuge derhjemme og den slags. Og så tror jeg, at jeg vil til at spille lidt mere musik, siger han.

Den snart 80-årige lædermand kan nemlig betjene andre former for mekanik end sy- og standsemaskiner.

- Jeg spiller keyboard og elektrisk harmonika. Så jeg tror, at jeg vil til at tage ud at spille lidt mere, siger han.

Repertoiret er til suppe, steg og is. Og Bruno har for nylig investeret i et nyt og bedre keyboard, som han allerede er ved at montere med højttalere og andet udstyr.

Så noget tyder på, at han ikke kommer til at sidde stille længere end højst nødvendigt. Men kunder med læder-, skind- og sy-opgaver må gå et andet sted hen, når han drejer nøglen om ved lukketid 23. december.

Det hele begyndte for 40 år siden med et par hjemmesko. Den model laver Bruno stadig. Her kllipper han skind til. Hårene skal klippes på skrå, så syningerne ikke bliver for tykke. Foto: Peter Friis Autzen
Symaskinen snurrer som altid. Men Bruno må pudse brillerne for at tråde nålen. Foto: Peter Friis Autzen
Bogholderiet er håndholdt og analogt. Det har fungeret i 40 år, og det fungerer stadig. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Elbobladet

Fredslyset 2020

Elbobladet

Peugeot 208 ser ud til at holde hjem

Annonce