Annonce
Elbobladet

Mange kommer til skade: Disse farer lurer på legepladsen

Halstørklæder eller løse snore kan være farligt på legepladsen. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Ikke alle legepladser er sikre for børnene at lege på, og ikke alt tøj er hensigtsmæssigt for barnet, når det leger. Hold øje med disse ting på legepladsen.

Hvert år ender tusindvis af børn på hospitalet efter at have besøgt en legeplads.

Oftest er det heldigvis ikke alvorligt, men det kan være en god idé at holde øje med legepladsens stand og dit barns påklædning, hvis du vil øge dit barns sikkerhed, når det leger.

Det fortæller legepladsinspektør Kim Munk Christensen.

Annonce

- Punkt et er den fysiske stand. Hold øje med, om brædderne vifter rundt omkring, og sømmene stikker frem, eller hængekøjen eller gyngen er rådden, siger han.

Du kan for eksempel trykke på træet og se, om vand flyder ud.

- Det er ikke raketvidenskab at finde ud af, om noget er vedligeholdt. Du kommer langt med en skruetrækker eller en bilnøgle, som du kan stikke ind i træet for at se, hvilken stand det er i, siger han.

Det er ikke raketvidenskab at finde ud af, om noget er vedligeholdt. Du kommer langt med en skruetrækker eller en bilnøgle, som du kan stikke ind i træet for at se, hvilken stand det er i.

Kim Munk Christensen, legepladsinspektør

Hold også øje med konstruktionen. Er der huller, hvor barnet kan få hovedet eller halsen i klemme, bør I holde jer fra legepladsen.

Der må ikke være åbninger i redskaberne, der er større end 9 centimeter og mindre end 23 centimeter, hvis åbningen er placeret mere end 60 centimeter over jorden. Det skyldes, at barnet kan glide igennem, men sidde fast med hovedet.

Tjek underlaget

Det er typisk faldulykker, der giver børnene skader på legepladsen, fortæller legepladsinspektøren. Derfor skal du sikre dig, at underlaget er det rette.

- Når vi tjekker sikkerheden, kigger vi på, hvor højt barnet kan falde fra, hvad de falder ned på, og hvor stor en omkreds faldunderlaget har. Sikkerheden har meget med underlaget at gøre, siger han.

Det skal du holde øje med

  • Se, om legepladsen er vedligeholdt: Står stolperne fast i jorden, er skruer spændt godt fast, sidder brædderne fast og lignende.
  • Hold øje med små åbninger, hvor barnet kan komme i klemme. Det kan være på en trappe, stige eller ved en rutsjebane.
  • Tjek, om gyngen eller hængekøjen er spændt godt fast, og om stativet kan holde den.
  • Se, om underlaget er stødabsorberende eller tilpas blødt at lande på.
  • Kig efter, om legepladsen er certificeret.
  • Tjek sandet for ting, der ikke burde være der.

Ud over selve legepladsen kan faren også ligge i dit barns påklædning. Snore, der hænger ud af tøjet, er ikke hensigtsmæssigt.

- Jeg vil nødigt sige, hvad der er nødvendigt, og hvad der ikke er nødvendigt, men rent standardmæssigt tester vi for snorefælder, fordi det er der, hvor barnet kan hoppe ud over et eller andet, og så kan snoren sidde fast, siger Kim Munk Christensen.

Derfor bør du altid holde øje med dit barn.

Annonce

Mere end 4000 børn til skade

Ifølge Gjensidige Forsikring kommer over 4000 børn årligt til skade på legepladser i daginstitutioner.

Også på legepladser, der ligger offentligt og i boligområder, kommer børn så meget til skade, at et pust på panden ikke kan gøre det.

På Odense Universitetshospital (OUH) blev 798 børn behandlet efter ulykker på en legeplads i de første seks måneder af 2021. Flest 5-9-årige kom til skade på legepladser i boligområder.

Jørgen Jensen, der ejer legepladsfirmaet Samm Sall Legepladser, fortæller, at du bør tjekke, om legepladsen har et certifikat påklistret. Det viser, at den lever op til reglerne på området.

Det er også vigtigt at gøre det klart for børnene, at redskaberne skal bruges til det, de er beregnet til.

- Et legehus er ikke lavet til, at man skal stå oppe på taget og hoppe rundt. Og en gynge er designet til at gynge på - ikke klatre på. Det er klart, at der kommer andre faremomenter ind, hvis man bruger ting, som de ikke er tiltænkt, siger Jørgen Jensen.

Den sunde fornuft kommer du som forælder også langt med, siger han.

- Ser det slidt ud, så skal man måske ikke bruge det. Ser det fint og velholdt ud og overholder reglerne, så skal man bare give den gas.

/ritzau fokus/

Annonce
Elbobladet

Svensk fastelavnsbolle megahitter: Sådan bager du semlor selv

Annonce
Elbobladet

Der mangler ladestandere

Annonce
Elbobladet

Natklub havde ikke regnet med genåbning snart: Vi glæder os alt for meget til at holde de vildeste fester igen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Så er billetsalget i gang: Skal du med, når Fredericias kultur- og handelsliv hyldes?

Elbobladet

Donationer væltede ind efter pædagogs opslag om manglende skitøj til unge: - Der er ingen af de her unge, som ville komme på skiferie med mor og far

Elbobladet

Jesper køber sin makker ud og stiller sig i spidsen for 24 mand

Elbobladet

I 33 år var René på hash og stoffer - men ikke længere

Elbobladet

Små snacks eller store måltider? Sammensæt den perfekte børnemadpakke

Elbobladet

- Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er de butikker og caféer, som stikker ud fra det almindelige, mener jurymedlem, som gerne ser mere af dette i Fredericia

Elbobladet

Særlig grund til travlhed i borgerservice: Derfor skal du bestille tid inden turen til rådhuset

Elbobladet

Brug februar til at tjekke huset for vinterskader

Elbobladet

17-årige Julie har angst for åbne rum med mange mennesker: - Min sygdom er ikke et tabu - det er bare mig

Elbobladet

Jan er muligvis verdens største nørd: Planlægger at åbne museum med sin samling

Elbobladet

Ny tankstation åbner inden for et par uger: Vaskehal kommer til på sigt

Elbobladet

Udsigt til en Lidl mere i Fredericia: Så meget snupper ny stor butik fra de andre

Annonce