Annonce
Elbobladet

Markante mindesteder for reformerte

Obelisken udenfor Nørre Port er en af de reformertes markante mindesteder i Fredericia. PR-foto
Annonce

Fredericia: Reformert Menighed har arrangeret en række korte adventsmøder ved fire markante mindesteder for de reformerte som afslutning på 300 års jubilæet i år.

Søndag 8. december kl. 14. er mødestedet ved obelisken udenfor Nørre Port. Her vil menighedens formand, Peter Honoré, fortælle om de mange reformerte navne, som stadig præger familienavne i byen, ikke kun i Reformert Menighed.

Oprindeligt reformerte navne som for eksempel Fournaise, Deleuran, Honoré, Devantier, Vilain, Blond og Dufresne findes både som efternavne og mellemnavne hos rigtig mange slægter.

Peter Honoré vil også fortælle historien om baggrunden for opførelsen af det særlige monument, obelisken, som egentlig ikke var den første reformerte obelisk i Fredericia.

Menigheden byder efterfølgende på en varm drik på stedet, hvor der samtidig vil være mulighed for hyggeligt samvær som optakt til julen.

Det første sted, 1. søndag i advent, er ved huset i Dronningensgade 52, hvor menigheden fra 1719 havde deres gudstjenestelokaler.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Syng Sammen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Treldevejens Genbrug er åbnet

Elbobladet

Du store kineser

Elbobladet

Der blev sat priser ved Røde Kors

Annonce