Annonce
Elbobladet

Mens nyt anlæg lader vente på sig: Ungdommens Hus svinger hammer og sav over slidte skaterramper

Det er populært og sjovt at køre ud over kanten - men ikke ned i et hul. Foto: Ungdommens Hus
Skaterramperne ved Ungdommens Hus skal repareres i næste uge.

Fredericia: Som skater skal man ikke være bange for at slå sig. Slet ikke, hvis man skater på ramperne ved Ungdommens Hus i Fredericia. Her er antallet af udfordringer og forhindringer vokset gradvist i de senere år i takt med, at skruer har løsnet sig, kanter er slidt ned, brædder er knækket, asfalten har fået huller, og beton er smuldret.

- Det er simpelthen slidt, og der er nogle ting, vi er nødt til at reparere. Det skal jo være sikkert at bruge området, siger Belinda Andersen, der er administrator på Ungdommens Hus.


Annonce

Vi har ventet så længe, vi kunne. Nu er vi nødt til at gå i gang.

Belinda Andersen, Ungdommens Hus


Hun glæder sig hver dag over at se unge tumle og skate på området med ramper og forhindringer, ligesom det øvrige område omkring huset lægger græs og jord til mange unge fødder i løbet af dagen.

- Vi ser både de unge i fritiden og i skoletiden, hvor blandt andet midtbyens private skoler ofte er her. Det er dejligt, siger hun.

Mens vi venter på de nye

Gennem årene er skaterramperne blevet slidt, så der både er huller og kanter. Reparationerne er blevet forsøgt udskudt i forventningen om, at et nyt skateranlæg skulle bygges og afløse det gamle og slidte.

Skaterramperne ved Ungdommens Hus bruges dagligt af unge i både skoletiden og fritiden. Ramperne trænger til en kærlig hånd eller to, og det får de nu. Arkivfoto: Benny Nielsen

Men det nye forsinkes af en diskussion om, hvor på Ungdommens Hus-grunden, det skal placeres. Afgørelsen er blevet udskudt og udskudt. Imens er også reparationerne blevet udskudt og udskudt, men når går den ikke længere. Det er bydende nødvendigt at rykke ud med hammer og sav.

- Vi har fundet penge i vores egne midler til en række reparationer. Arbejdet udføres af husets personale sammen med en professionel rampebygger og frivillige unge, siger Belinda Andersen.

Arbejdet skydes i gang mandag 19. april og vil formentlig tage en uges tid. Undervis vil dele af skaterområdet være lukket ned - men aldrig det hele på én gang.

Der er tale om reparationer - ikke nye ramper og lignende. Projektet kommer til at koste i omegnen af 30.000 kroner, oplyser Belinda Andersen.

Ramperne skal udfordre, men skal også fungere efter hensigten. Foto: Ungdommens Hus
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

John kan fejre 40 år som mælkemand

Elbobladet

Happy jazz i Tøjhuset

Elbobladet

Ugens hund: Jeg indhentede mors kano

Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Annonce