Annonce
Elbobladet

Mere støtte til handelslivet: Entreprenørvirksomhed køber gavekort for 25.000 kroner til ansatte

Byens butikker kan i den kommende tid forvente at få besøg af ansatte hos Egil Rasmussen A/S. Virksomheden har købt gavekort til byens butikker for 25.000 kroner. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Gavekortene til byens butikker skal fordeles via lodtrækning. - Det er en god måde at støtte butikkerne på som helhed, siger medejer af Egil Rasmussen A/S Christian Duus.
Annonce

Fredericia: Egil Rasmussen A/S har besluttet at forsøde en del af deres medarbejdere med gavekort, der i sidste ende også kommer Fredericias butikker til gode.

Entreprenørvirksomheden støtter via gavekort for i alt 25.000 kroner op om den kampagne, som Fredericia Kommune, Fredericia Shopping og Business Fredericia igangsatte for at støtte op om byens handelsliv i coronatiden. Det oplyser Business Fredericia i en pressemeddelelse.

- Vi kan se, hvordan det går samfundet - og vi har ondt af de her butikker, for det er dem, det rammer hårdt. Det er en god måde at støtte butikkerne på som helhed. Det er svært at pege en enkelt ud, så det her rammer forhåbentlig lidt bredere, siger Christian Duus, der er medejer hos Egil Rasmussen A/S.

Han fortæller, at der blandt medarbejderne skal trækkes lod om gavekortene.

Coronasituationen har påvirket vores branche, men slet ikke sammenlignet med butikkerne. De har ikke haft en jordisk chance for at forberede sig.

Christian Duus, medejer Egil Rasmussen A/S

Annonce

Taknemmelighed for yderligere støtte

Egil Rasmussen A/S er ikke blevet påvirket nær så meget af coronapandemien som andre brancher.

- Vi har ingen problemer, en hård vinter havde været værre. Coronasituationen har påvirket vores branche, men slet ikke sammenlignet med butikkerne. De har ikke haft en jordisk chance for at forberede sig. Det er kun en dråbe i havet, som vi giver her, men vi vil gerne hjælpe, siger Christian Duus.

Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer er glad for, at flere virksomheder melder sig for at støtte butikkerne.

- Det er ingen tvivl om, at hele samfundet er berørt af coronakrisen. Det gælder også detailhandlen, restauranter og caféer, så når lokale virksomheder finder økonomi til at støtte op om voucherkampagnen, er det noget, vi sætter stor pris på. Vi er meget taknemmelige, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer fra Business Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce