Michael var kriminel og afhængig af narko - i dag er livet lagt om og universitetet står for døren
Skulle man tegne en kurve for 42-årige Michael Madsens liv, ville den skille sig markant ud fra kurven for andre studenter. Årene har budt på mange op- og nedture, men når Michael ser tilbage på det i dag, er han glad for det, da det har formet ham, til den han er i dag. Foto: Gustav Roesbjerg Mygind
Det er aldrig for sent at lægge sit liv om. Det kan 42-årige Michael Madsen fra Fredericia snakke med om. Som ung stak han af hjemmefra og levede et liv med narko og kriminalitet. En fængselsdom åbnede vejen mod hf-eksamen. Næste mål er at blive kandidat i matematik.