Michael var kriminel og afhængig af narko - i dag er livet lagt om og universitetet står for døren

Fredericia: De har storsmilet i den seneste uges tid, de kære studenter, alt imens huerne med de mange forskellige farver har pyntet på hovedet af dem.

Hos IBC HF og VUC Fredericia på Mosegårdsvej i Erritsø er det ingen undtagelse. Konfettirør og champagnepropper springes, og familier samles og fejrer den store dag med sidste eksamen.

For én af skolens elever, 42-årige Michael Madsen, har dagen, hvor han blev færdig, alligevel været noget helt særligt. Ikke fordi fejringen i sig selv var noget stort højdepunkt - den var udmærket - men fordi han næppe havde forestillet sig at skulle stå med sin studenterhue.

I hvert fald ikke for 10 år siden. Men nu gør han det, og han ser fremad fra et liv, der på ingen måde har budt på det samme som de medstuderende, han har møde gennem sin tid med HF-enkeltfag.

Historien om Michaels forunderlige vej til studenterhuen tager sit udgangspunkt, da Michael er 14 år. Han er vokset op i Esbjerg og siden Vejle i en arbejderfamilie, som på sin vis var velfungerende.

Michael havde dog ofte sine egne dagsordener, for hvad han ville. Det kom for alvor til udtryk da han i sommerferien før 9. klasse stak af fra sit hjem, da han blev uvenner med sine forældre.

- Efterfølgende boede jeg på et tidspunkt midlertidigt hos min far i tre måneder, men han måtte til sidst smide håndklædet i ringen, forklarer Michael.

Selvom han klarede sig udmærket i skolen, gjorde han den alligevel ikke færdig. I stedet boede han på forskellige institutioner, som han undervejs stak af fra i tide og utide.

- Da jeg så blev 18 år, var det en anden institution, jeg kom til – fængslet, forklarer Michael, der fik sin første lange dom som 19-årig. Et års fængsel på grund af røveri. Fængselsopholdet førte til, at han lærte flere i narkomarkedet at kende. De næste fem år spillede den del en stor rolle for ham.

- Jeg fik udvidet mine bekendtskaber i det miljø og havde et misbrug, der skulle finansieres. Særligt efter at være kommet ud af fængslet tog det fart, siger han med afdæmpet stemme.

Domme for vold og tyverier - særligt af biler - fyldte særligt i ungdomsårene, hvor mange jævnaldrende ellers fik studenterhuer på eller på anden vis var i gang med at videreuddanne sig.

For Michael så livet imidlertid anderledes ud.

- Jeg var ikke på kontanthjælp, men levede af den kriminalitet, jeg begik. Dengang synes jeg, det var det nemmeste, for så var der ingen, der stillede krav til mig, siger han.

I 2004, som 25-årig, tog livet imidlertid en drejning for Michael. Han havde mødt en kæreste, som han fik en søn med. De flyttede sammen i Børkop.

Den nye forældrerolle gjorde, at han for en stund omlagde sit liv og fik ro på tilværelsen. Han kom i praktik hos VVS Grossisten i Børkop, hvor hans onkel arbejdede, og fik sidenhen fast job.

- Godt nok havde jeg stadig et misbrug, og det hændte også, at jeg kom på arbejde uden at have sovet, men jeg arbejdede og tjente mine penge på reel vis, pointerer Michael.

- Jeg begyndte på arbejdspladsen i en løntilskudsordning, men da jeg stoppede, havde jeg ansvar for handel med udlandet, og alle reklamationer gik gennem mig, forklarer han.

- Og jeg var god til mit arbejde, så det var en fed følelse.

Optur blev dog afløst af nedtur, da finanskrisen ramte Danmark i 2007. Det førte til afskedigelse, og selvom Michael kom i nyt job som fabriksmedarbejder, gik det nedad. Han blev sygemeldt med stress.

- I den forbindelse kom jeg i kontakt med en psykiater, der gav mig diagnoserne borderline og skizotypi. Han sagde, at jeg ikke ville komme på arbejdsmarkedet igen, og at han anbefalede pension til mig. Jeg var 30 år på det tidspunkt, siger Michael.

Diagnoserne var med til at give Michael en forklaring på, hvem han var, og hvorfor han nogle gange handlede, som han gjorde.

- Set i bakspejlet ville det have være rart at vide som teenager, hvor livet kørte ad et vildspor. Jeg har aldrig tænkt over, at jeg kunne have en psykisk lidelse, men når man så får det at vide som 30-årig, begynder tingene at give mening, forklarer Michael 12 år senere.

Diagnoserne betød, at han skulle tage psykofarmaka, men det fik ingen positiv effekt. Tværtimod gjorde den sløvende medicin, at han faldt tilbage i hverdagen med stoffer. Mest amfetamin, men også lsd og ecstasy – ja generelt hvad han lige kunne komme i nærheden af.

- Det var et stort misbrug. Selvom jeg var far, havde arbejde og holdt tingene adskilt, så kunne jeg til sidst ikke tage på arbejde uden at få et par streger, siger Michael.

Det endte med, at kæresten sagde stop.

Efter at være blevet far var Michael færdig med lovovertrædelser som tyveri og vold, som havde en direkte konsekvens for dem, det gik ud over. Det havde narkosalg ikke på samme måde, mente han, for det var jo folks eget valg, om de ville købe noget. Derfor blev det hans løbebane.

Handlen foregik over det mørke net, og selvom politiet jævnligt havde ham i søgelyset, kunne politiet ikke bevise hans skyld i tilstrækkelig grad, pointerer Michael, som benægtede enhver anklage.

Ordensmagtens opmærksomhed på de pakker han modtog på sin hjemadresse, fik ham dog til at ændre leveringsadressen. I stedet blev pakkerne leveret ved kæresten, som han igen havde fundet sammen med, men ikke delte adresse med.

Alt gik godt, og hun var uvidende om, hvad der foregik. Lige indtil den plan blev spoleret.

- En dag ransagede politiet hendes hjem, da de havde en mistanke. Hun var på arbejde, men jeg var der, mens det foregik, og de fandt en masse pakker med narko i hendes navn, forklarer Michael tydeligt brødebetynget over sin handling i dag.

- Jeg kunne ikke lade hende stå med problemet. Det ville overtræde det med at lade det gå ud over andre. Så der var jeg nødt til at gå til bekendelse og tage skraldet for mine handlinger, siger Michael, der modtog endnu en dom på et år.

Afsoningen foregik i et åbent fængsel lidt uden for Horsens, hvor han samtidig kom i behandling for sit misbrug. Det stoppede imidlertid ikke hans misbrug.

En dag, hvor han havde været væk fængslet og skulle tilbage, endte med at få store konsekvenser for livet i dag.

Han havde handlet stoffer med en bekendt og troede, at han var kommet af med den narko, han havde overtaget. Han troede han havde modtaget én pose, men da han kom tilbage til fængslet, kunne han konstatere, at der i alt havde været to poser. Fængselspersonalet opdagede posen, som lå øverst i Michaels taske.

- Inden jeg tog tilbage til fængslet havde jeg fortalt min datter, at jeg ville komme tilbage til hende på hendes fødselsdag, der var om seks uger. Det kom jeg dog ikke. I stedet havnede jeg i lukket fængsel, siger Michael.

Overtrædelsen førte til, at det åbne fængsel i Møgelkær blev skiftet ud med et lukket et i Nr. Snede. Pludselig var mulighederne mere begrænsede. Man kunne arbejde eller studere. Det blev sidstnævnte, der fik hans opmærksomhed.

- Jeg gik op i 10. klasses dansk og engelsk og fik 12 i begge fag, så det gav mig blod på tanden, siger han.

Tiden i det lukkede fængsel gav ham også et andet syn på tilværelsen. Han skulle søge de sociale fællesskaber og ikke mindst søge bekendtskaber med ikke-kriminelle, da han blev løsladt i august 2017.

Michael blev en del af den lokale forældrebestyrelse i sin datters spejderklub og var initiativtager til natteravnene i Børkop. Det projekt faldt imidlertid til jorden på grund af manglende opbakning fra frivillige.

- Jeg meldte mig samtidig som lektiehjælper hos Dansk Flygtningehjælp. Det fandt de ud af på skolen (IBC HF og VUC Fredericia, red.), så de begyndte at sende andre folk hen til mig, forklarer Michael.

De positive oplevelser på skolen var medvirkende til, at Michael fik øjnene op for at prøve HF-uddannelsen med enkeltfag. Med en alder på 40 år var det så at sige sidste skud i bøssen for at få en uddannelse. Automatiktekniker eller automationsteknolog havde også været oppe at vende i dialogen med sagsbehandleren fra jobcentret, men i sidste ende var det HF-uddannelsen, som trak mest i ham.

- Jeg fandt ud af, at jeg godt kan lide matematik og naturfag, så jeg begyndte at lege med tanken om at gøre mere ud af matematikken. Der var mange, som spurgte mig, om ikke jeg skulle blive lærer, siger Michael om sine oplevelser undervejs på studiet.

Undervisningen har til dels foregået på skolebænken, men også foran tavlen som lektiehjælper og hjælpelærer på nogle af de matematikhold, som har kørt om aftenerne.

- Det er dejligt at hjælpe andre. Det gør noget godt for mig. Jeg har mødt andre, som har sagt, at de ikke kan noget og så alligevel er gået op til eksamen og har fået 10. Det har ikke handlet om, hvorvidt de kunne matematikken eller ej, men om at have nok selvtillid. Den håber jeg, at jeg har været med til at give videre, siger han.

Michael har fundet studenterhuen frem. Selvom virksomheden, der har produceret den, ved en fejl sendt ham en rød hue stedet for en hue med den lyseblå HF-farve, passer den stadig perfekt.

Tingene går ikke altid som ønsket i første omgang. Det ved Michael alt om. Til gengæld skal der nok komme styr på sagerne. Det gælder også studenterhuen, som han får byttet.

Michael er glad for at stå med sin studenterhue, men er omvendt også meget fattet. Det er et skridt på en større vej. Fra næste år skal han efter planen læse matematik på Aarhus Universitet. Fem år tager det med både bachelor og kandidatuddannelsen.

- Jeg skal holde tungen lige i munden og skal passe på ikke at slå et alt for stort brød op. Borderline er kendetegnet ved at være meget lyststyret, så jeg har tænkt meget over, om min beslutning om at læse matematik bare er en fiks idé, hvorefter jeg ikke gider det mere.  Jeg må erkende, at hvis jeg mister lysten til studiet, så får jeg det ikke gennemført, siger han.

Er det svært at lægge låg på sig selv?

- Ja, det er en vild svær balancegang. Lysten kan sammenlignes med, dengang jeg startede natteravnene op og lukkede det et år senere. Det skal ikke ske med matematikken, understreger Michael

Michael bor i dag alene i en lejlighed i Fredericia, men er kærester med den samme kvinde, som han mødte for 20 år siden, og som han har to børn på henholdsvis 16 og 10 år sammen med.

- Min familie er glade for den forandring, mit liv har taget og synes, at jeg er sej, siger han med henvisning til alt det, der er sket siden han blev løsladt fra fængslet.

Hvordan er dit forhold til dine børn den dag i dag?

- Mine børn har hjulpet mig meget gennem livet, og vi har altid været meget tætte. Derfor har det også været hårdt for dem at se mig knække. Så da jeg først kom i det lukkede fængsel, var det heller ikke mange gange, de var på besøg. Det var ikke sjovt at se alle låsene, og det var heller ikke sjovt at snakke i telefon med mig.

- Efter jeg er kommet ud er det gået godt og i dag er mit forhold til dem rigtig godt. Mit håb er, at når de har set og oplevet de fejltagelser, jeg har gjort i livet, så sker det ikke for dem selv. Det er i hvert fald mit håb, siger Michael.

Han er stoppet med at tage psykofarmaka, ligesom han stort set har lagt stofferne fra sig. Fra tid til anden ryger han hash, men det er ikke noget, som ikke kan lægges på hylden i perioder såsom eksamenstid, hvor andre ting fylder, understreger han.

Hvordan ser du tilbage på dit liv i dag?

- Det er ikke sådan, at jeg begræder det, når jeg ser tilbage på det. Det har formet mig på godt og ondt, til den jeg er i dag, og det er jeg glad for. Godt nok er der ting, jeg ville ønske, jeg aldrig havde gjort, men jeg græmmer mig ikke over det. Det er en del af den, jeg er i dag, filosoferer Michael.

Han sender samtidig en stor tak af sted i retningen mod sin sagsbehandler på jobcentret, som han kun har oplevet støtte hos. På samme måde vil han gerne slå et slag for VUC og HF-uddannelserne. De gør en stor forskel i mange folks liv, påpeger Michael.

Selv ved han endnu ikke, hvad matematikstudiet skal føre til, når han forhåbentligt er færdiguddannet om fem år. De foreløbige tanker går på at undervise eller skrive videnskabsjournalistik, som også fylder i hverdagen.

Frygter du at komme tilbage i et dårligt miljø, eller har du afklaret med dig selv, at det er fortid?

- Jeg har afklaret med mig selv, at det er en risiko, der er i mit liv. Det tror jeg, at jeg er nødt til, for det handler i bund og grund om selverkendelse og om at være ærlig over for mig selv. Der er lidt ying-yang over det for mig. Man skal ikke fornægte sine mørke sider – måske man tværtimod kan finde en måde ens mørke side, kan være en gavn, siger Michael.

Forud venter en lang sommerferie for såvel ham som alle andre, der har fået studenterhue på. For Michael skal ferien og tomrummet mest af alt bare overstås, så han kan fokusere på studie og den kommende hverdag på universitetet.

Der bliver dog også plads til at nyde ferieugerne, som især skal tilbringes med familien.

Jeg har budt min kæreste på mere, end hvad jeg på nogen måde har kunnet forvente af hende. Jeg er lykkelig for, at jeg stadig har hende og vores børn tæt i mit liv, siger han og tilføjer:

- Min far har givet mig en brugt campingvogn, som vi skal af sted med. Efter arbejdet her på skolen har jeg for første gang i mange år fået råd til at købe en gammel bil, så nu skal vi af sted som familie. Jeg glæder mig til at prioritere familielivet, siger Michael med et smil.

Et smil så stort, at det ikke er til at tage fejl af. Man må gerne være stolt over at være kommet tilbage på rette spor, når vejen har været brolagt med bump og taget uønskede sving undervejs.