Annonce
Elbobladet

Minitog sendt ud af landet: Ufrivillig pause i gågadekørsel

Det lille hyggelige blå tog, der kører i gaderne i Fredericia. Desværre ikke lige nu, for noget er gået i stykker, og toget er sendt tilbage til producenten. I Østrig. Arkivfoto: Søren Gylling
Blå og hvide lyn gik i stykker midt på Prangervej i sidste uge. Den er sendt til reparation i Østrig.
Annonce

Fredericia: Det har ellers været en succes, men nu er det blå og hvide minitog, der kører med børn og voksne i midtbyens gader, gået i stykker.

Faktisk er havneselskabet ADP’s tog sendt med lastbil til producenten i Østrig og skilt ad. Det oplyser ADP til Fredericia Dagblad.

For noget i toget stod af, da det var på vej mod sin vanlige fyraftensgarage på produktionsskolen i sidste uge, fortæller leder af Visit Lillebælt, Heidi Hammer Lings:

- Ja, på vej op ad Prangervej, hvor den går over jernbanen, var det ligesom, der sprang noget.

- Havnen ejer toget, så de har sendt det til reparation. Der er to års garanti på toget, som vi fik til Fredericia sidste år, forklarer Heidi Hammer Lings.

Annonce

En slags Nissan

I toget ligger to koblede elmotorer fra to Nissan Leaf.

Det er opbygget på platform af en Nissan Navara pickup. Det vides endnu ikke, hvad der forårsagede nedbruddet, eller hvor mange dage, der går, inden det blå og hvide lyn er tilbage i Fredericias gader.


På vej op ad Prangervej, hvor den går over jernbanen, var det ligesom, der sprang noget.

Heidi Hammer Lings, Visitlillebælt


- Det var ellers en succes at have det kørende rundt her i sommer, beretter Heidi Hammer Lings:

- Men på en måde er det godt, at der ikke er krydstogtanløb lige nu, for da garanterer vi togkørsel, og det ville være ærgerligt, hvis vi ikke kunne holde det.

- Men det er da træls, når så mange gerne vil have en tur, sukker turistchefen.

Heidi Hammer Lings fra Visit Lillebælt oplyser, at det ikke er muligt at låne den grønne togfætter i Madsbyparken, for den har dampende travlt med kørsel på de kanter.

Madsbyparken har også et minitog, men det har nok at se til derude. Arkivfoto: Angelina Owino
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Vi bevæger os stadig for lidt

Elbobladet

Fællessang i kirken

Elbobladet

Ny hjertestarter i Kanalbyen

Annonce