Annonce
Elbobladet

- Mit liv ville ikke have været det samme uden dem: Martin fra Iran er uendeligt taknemmelig for de frivillige i lokal forening

Flygtningehjælpens Frivilliggruppe i Fredericia fejrer i denne tid 25 års jubilæum. En af de allerførste til at få hjælp gennem gruppen, var Martin Mehrdad Goshtasbi, der i dag er 59 år. Her sidder han med sin snart udvoksne hund, Smiley. Yderst til højre ses fotos af Martins iranske far. Foto: Søren Gylling
59-årige Martin Mehrdad Goshtasbi var en af de første, der i sin tid fik glæde af hjælpen fra frivillige hos Dansk Flygtningehjælp i Fredericia.

Fredericia: - Det dyrebareste, et menneske kan give til andre, er sin tid. Og jeg er meget, meget taknemmelig for, at de frivillige har givet mig så meget af deres tid. De har gjort en stor forskel for mig, og det har haft betydning for mit liv lige siden.

Martin Mehrdad Goshtasbi er 59 år. Han stammer fra Iran, men flygtede efter at have oplevet politisk forfølgelse, krig, fængsel og tortur. Flugten sendte ham til Danmark, hvor han efter et par år på asylcenter på Lolland-Falster kom til Fredericia.

I denne tid kan Dansk Flygtningehjælps Frivilligruppe i Fredericia fejre 25 års jubilæum. Martin var en af de første, der blev "kunde" hos de frivillige. Og han kan se tilbage på et liv, hvor de frivillige og deres hjælpsomhed har gjort en afgørende forskel.

Annonce

- Da jeg kom til Fredericia, kunne jeg allerede tale lidt dansk. Jeg havde nemlig hjulpet til på en gård på Lolland, hvor jeg næsten var blevet en del af familien. Så jeg var allerede godt i gang, da jeg kom til hertil, siger Martin.

Han blev hurtigt stærkere på sproget - og holdt sig ikke for fin til altid at spørge den nærmeste dansker, hvis et ord drillede. Allerede efter kort tid begyndte han at uddanne sig til sosu-hjælper og siden sosu-assistent.

Jeg er den heldigste asylansøger i verden. Jeg er endt i Fredericia, og jeg har fået en ny familie i de frivillige.

Martin Mehrdad Goshtasbi

- Sosu-fagene lå et godt stykke fra mit job i Iran, hvor jeg arbejdede med vand, gas og olie. Men jeg havde brug for et job, og jeg ville gerne give noget tilbage til det land og de mennesker, der tog imod mig og hjalp mig, siger Martin.

Han tog navneforandring af hensyn til de ældre medborgere, han kom ud til via sit arbejde.

- De kunne ikke udtale mit gamle fornavn. Så jeg tog et nyt, siger Martin og klapper Smiley - hans 55 kilo store cane corso, som lægger i sofaen og støtter sit store hoved op ad Martins lår.

Forståelse er mange ting

Martin understreger igen og igen, at de frivillige ved Dansk Flygtningehjælp ikke "bare" hjalp ham med at lære det danske sprog.

- Det er meget mere. De har hjulpet mig med at forstå den danske kultur, som den er i virkeligheden - og ikke som den er i reklamer og bøger. Det har hjulpet mig rigtig meget, siger han og giver et eksempel.

- Når man kører med toget i Iran, snakker man med hinanden. Det gør rejsen kortere. Men på mine første mange togture i Danmark, var der ingen, der snakkede med mig. Jeg følte mig anderledes, og jeg troede at de ikke kunne lide mig, fordi jeg var udlænding. Men så opdagede jeg, at danskerne heller ikke snakkede med hinanden i toget. Det gør man bare ikke i Danmark. I Danmark vil man hellere køre i tog uden at snakke, siger han og griner:

- Nu er jeg blevet dansker: Jeg sidder med mobilen eller høretelefoner, når jeg kører tog.

Frivilliggruppen fylder 25 år

Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Fredericia opstod for 25 år siden og har holdt til på flere adresser i byen. For nylig flyttede den fra Frivillighuset nederst i Vendersgade til nye lokaler i Sundhedshuset. Men der er også aktiviteter på nogle af byens uddannelsesinstitutioner, og dertil kommer at de frivillige ofte er hjemme hos brugerne.

- Vi har lige nu 76-77 aktive frivillige. Langt de fleste er netværkspersoner og vejleder-familie for udlændinge. Der er også mange aktive med lektiehjælp, siger den lokale formand, Anja Høg.

Hun har ikke en præcis dato for Frivilliggruppens etablering. Men noget tyder på, at den blev oprettet sidst i 1996.

- Så vi havde håbet at fejre 25-året engang i november. Men på grund af corona blev det udskudt til december. Og siden til januar. Og nu tør jeg ikke sætte dato på længere, siger Anja Høg.

Ud over lektiehjælp til både børn og voksne hjælper de frivillige med personlig rådgivning, cykelkursus, sociale arrangementer og udflugter samt råd, støtte og vejledning i forståelse af det danske samfund.

Se mere på frivilliggruppefredericia.dk.

Et andet eksempel, der hurtigt blev aktuelt for den blomsterglade Martin:

- I Iran må man gerne plukke en blomst fra en have, når man går forbi. Men det må man ikke i Danmark. Det kom jeg til at gøre i starten, fordi jeg er så glad for blomster. Den slags ting er det godt, at nogen vil hjælpe en med at finde ud af.

Annonce

Min danske familie

Når en dagligdag og et liv skal fungere så fjernt fra hjemlandet, er der hver eneste dag hundredvis af ting at være i tvivl om. Og det kan være udmattende at arbejde med dem allesammen hver dag.

- Jeg var selv opsøgende og aktiv. Det kræver energi, og den energi hjalp de frivillige mig med at bevare. Så jeg kunne komme videre ud i livet. Jeg er den heldigste asylansøger i verden. Jeg er endt i Fredericia, og jeg har fået en ny familie i de frivillige, siger Martin.

Hans hustru og to børn kom også til Fredericia. Hans datter blev selv frivillig hos Dansk Flygtningehjælp.

I dag bor Martin alene - bortset fra Smiley.

- Ham fik jeg af min søn, som syntes, at jeg var for ensom. Siden har jeg tabt 14 kilo ved at gå lange ture med Smiley, siger Martin, der for nogle år siden måtte vinke farvel til jobbet som sosu-assistent efter en blodprop.

- Nu har jeg det igen så godt, at jeg arbejder lidt som blomsterbinder. Men jeg håber en dag at kunne vende tilbage som sosu-assistent, siger han.

Undervejs gennem sine år som "bruger" hos frivilliggruppen, har Martin også selv været på banen med frivillig hjælp. Blandt andet som tolk. Foto: Søren Gylling
Annonce
Elbobladet

Ukrainsk florist kommer til 6. Juli Cup

Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Lyserød eksplosion lige fra morgenstunden

Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Grøn er håbets farve

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny chef i midtbyens største butik: Nuværende flytter til Dubai

Elbobladet

Vær med til at sikre en god folkeafstemning: Bliv valgtilforordnet

Elbobladet

Nu kan du godt finde mountainbiken frem: Nyt spor for alle indviet

Elbobladet

Sommeren i Fredericia står i musikkens tegn: Og vi har fortjent det

Elbobladet

S-profil i Fredericia er ny mand i spidsen for sosu-skoles bestyrelse

Elbobladet

Natklub-ejer er stolt efter prisuddeling i Barcelona

Elbobladet

Julie havde en elevtid fuld af prøvelser - nu er hun udnævnt til årets bedste lærling

Elbobladet

Præstens klumme: Da kunstneren blev præst for præsten

Annonce