Annonce
Elbobladet

Morfin-byen: Læger vil lave ny statistik over morfin-udskrivninger

Kerstin Henriksen og de andre bylæger i Fredericia vil bruge et nyt it-redskab til at analysere udskrivningen af morfin. Foto: Peter Friis Autzen

Fredericias læger vil tage et nyt statistik-redskab i brug for at se nærmere på, om der udskrives for meget morfin.

Annonce

Fredericia: De praktiserende læger i Fredericia vil se nærmere på, om der udskrives for meget morfin og lignende medicin. Det sker, fordi en del af det lokale narkomarked bæres af lovligt udskrevet medicin, som patienten eller efterladte sælger videre illegalt.

- Til januar får vi adgang til et nyt statistisk værktøj, som vi vil bruge til at se nærmere på det her, siger hun.

Bylægerne samledes i torsdags for at diskutere kvalitetsudvikling og -sikring. Det er et emne, de er forpligtet til at løfte i henhold til deres seneste overenskomst. Og de benyttede anledningen til at sætte fokus på morfin-problemet.

- Det kommende it-redskab giver os alle mulighed for at følge med i, hvor meget morfin og lignende, der udskrives i Fredericia. Hver læge er repræsenteret i statistikken med et anonymiseret tal - og hver læge kender sit eget tal. Så kan man se, hvor man ligger i forhold til de andre. Det vil give os et udgangspunkt på, hvordan vi kan intervenere, hvis der er brug for det, siger Kerstin Henriksen.

Den nye statistik kan give os et udgangspunkt for at stramme op.

Kerstin Henriksen
Annonce

Op til den enkelte læge

Hvis statistikken viser, at én eller flere læger udskriver iøjnefaldende mere morfin end kollegerne, kan der være gode grunde til det. Men selv, hvis der ikke er en god grund, kan det være svært for læge-fællesskabet at gøre noget. Fællesskabet kan nemlig ikke blande sig eller gribe ind overfor kollegernes udskrivninger.

- Men vi kan hver især se på vores egne patienter og prøve at stramme op. Vi kan se systematisk på det og forsøge at nedbringe det, siger Kerstin Henriksen.

Hun oplyser, at lægerne ser på emnet med stor alvor. Men også, at man skal passe på med at blande tingene sammen.

- Der er ingen direkte sammenhæng mellem det, vi udskriver til smertepatienter, og at der er narkomaner i Fredericia, siger hun.

Ifølge Kerstin Henriksen var torsdagens møde fuldtalligt, og ingen var imod at indlede arbejdet med det nye, statistiske redskab.

It-systemet kommer til at fungere fra 5. januar. Derefter vil lægerne indsamle date hen over et år og derefter evaluere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce