Naturen kalder: Voksne finder fællesskab under åben himmel

Pjedsted: Selvom klokken har passeret 19.30, er det lyst. Himlen er mere eller mindre skyfri, og i træerne sidder fuglene og kvidrer.

Det er for alvor ved at være den tid på året, hvor det er sjovest at være udenfor. Selvom Henrik Ladeby og de andre voksenspejdere fra Elbospejderne mødes og nyder udelivet året rundt, er de nu helt enige om, at sommerhalvåret er det bedste.

De karakteristiske uniformer med diverse mærker er fundet frem, ligesom tørklæderne matcher rundt om halsen på aftenens fire fremmødte, der foruden Henrik Ladeby også tæller Ole Aaen. I bedste spejderstil er han iført shorts, men påklædningen hos søstrene Louise og Line Jensen egner sig mere til årstiden, hvis man vil undgå en forkølelse.

Cirka en gang hver 14. dag mødes de og andre medlemmer af gruppen til halvanden time med fællesskab ved spejderhytten på Stationsvej i Pjedsted eller andre aftalte steder i området.

- Tidligere har jeg været leder og gruppeleder for børn, men det stoppede jeg. Jeg havde dog ikke lyst til at slippe spejderlivet helt, så vi startede gruppen her, fortæller Henrik Ladeby, der var initiativtager til voksengruppen, der blev startet for knap to år siden.

Normalt er det mest almindelige, at voksne indgår som ledere for yngre spejdere, og derfor krævede det også kontakt til Det Danske Spejderkorps (DDS), som Elbospejderne hører under, for at der blev sagt god for initiativet.

Siden er det blevet til en række ture både til lands og vands for gruppen, der er bosat flere forskellige steder - hovedsageligt i kommunen.

- Da vi begyndte, havde jeg tanken om, at det ville være forældre til de yngre spejdere, som ville være en del af det, men det viste sig ikke helt at holde. Mange af dem er jo selv ledere, og dem er der altid behov for, konstaterer Henrik Ladeby, der har været spejder gennem 20 år, men aldrig er gået til spejder som barn.

På græsplænen ved bålhytten er de fire fremmødte i gang med at løsne rebet, der er bundet rundt om en række rafter. De har udgjort et stort bord-bænke-sæt, som en anden gruppe har forsøgt sig med. Og det er ikke uden praktiske evner og omtanke, at den er kommet op.

Naturen byder på et væld af muligheder, hvis man blot forstår at udnytte den.

- Når man har gået og lært fra sig i mange år, imens man har set andre udføre opgaverne, er det spændende at få tingene i hænderne og selv prøve sig ad, fortæller han, efter bænke-sættet er væk og fokus i stedet er på at lave en port til en sommerfest.

Selvom voksenspejd er for folk på cirka 25 år og opefter, er sammenholdet med de andre spejdergrupper en vigtig del. Derfor deltager flere fra gruppen også som frivillige på DDS' store spejderlejr, som i år afholdes ved naturområdet Hedeland nær Roskilde. Her forventes 80.000 deltagere fra ind- og udland.

30-årige Louise Jensen har ligesom Henrik Ladeby været med siden voksenspejds begyndelse. Som barn var hun ligesom lillesøster Line Jensen spejder, men det stoppede, da hun skulle begynde på ny uddannelse.

- Efterhånden som jeg har fået mere fritid igen, søgte jeg efter en mulighed og jeg fandt det her tilbud, forklarer Louise Jensen og tilføjer:

- Jeg har altid været glad for naturen. Det giver en ro at være her og stresse af.

Selv tror hun ikke, at hun var begyndt som spejder igen, hvis det skulle være i spidsen for en gruppe.

- Jeg har aldrig haft lederegenskaben, så det er rart at være et sted, hvor der ikke er de samme forpligtigelser, som når man er leder, samtidig med at jeg nyder fællesskabet og får nogle gode oplevelser.

Med tiden fik hun også lokket sin lillesøster, som har været en del af spejdergruppen i knap et år.

- Jeg er meget enig med Louise om det at gå til voksenspejder. Der er altid plads til, at vi kan hygge og fjolle, siger 24-årige Line Jensen, der særligt husker én tur fra det seneste år som spejder.

- Kanoturen, vi var på, kan jeg særligt huske. Det var vildt hyggeligt at ro ned ad Kongeåen og overnatte i telte og shelters, fortæller hun.

Efter lidt over en stressfri time med småsnak og projekter, der både er pakket sammen og lavet på ny, er voksengruppen nået til planlægningen af næste møde, der byder på mad over bål og fællesspisning i skoven.

Solen er ved at gå ned, men fuglene fløjter ufortrødent videre. Aftenidyllen hviler over spejderhytten i et fællesskab, hvor mobiltelefoner og anden elektronik for en stund er tilsidesat. Uanset om man er spejder eller ej, kan naturen bare fortrylle på sin helt egen måde.