Annonce
Elbobladet

Navneforsker forventer, at skelnen mellem drenge- og pigenavne forsvinder: Det kan være, at du vil undre dig, den dag du møder en pige, der hedder Gustav

Michael Lerche Nielsen, der er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og har personnavne som et af sine forskningsområder, forventer, at man ved næste lovrevision af navne helt vil opgive systemet med at skelne mellem drenge- og pigenavne. Selv har navneforskeren en datter ved navn Anna - blandt navneforskere er modenavne udbredt, oplyser han. PR-foto
De flerkønnede navne er kommet for at blive. Det mener Michael Lerche Nielsen, der er navneforsker fra Københavns Universitet.
Annonce

Navneforsker forventer, at skelnen mellem drenge- og pigenavne fjernes

De flerkønnede navne er kommet for at blive. Det mener Michael Lerche Nielsen, der er navneforsker fra Københavns Universitet.

Fredericia: Hvad skal barnet hedde? Dette skal nybagte forældre tage en beslutning om senest et halvt år efter, at deres barn er født.

Men når det kommer til selve navnet, er valgfriheden blevet langt større, end det var for en generation tilbage. Det fortæller lektor Michael Lerche Nielsen, der er navneforsker fra Københavns Universitet.

- Bundlinjen er i dag, at vi får godkendt flere navne, og vi vælger også mange forskellige navne. Andelen af folk med de 10 mest populære daler. Det er et tegn på, at forældrene er mere opfindsomme, siger han.

Det er dog ikke nyt, at navne både kan bruges til drenge og piger. Navne som Kim, Gerd/Gert og Rene/Renee er eksempler på disse. Alligevel er brugen af flerkønnede navne, er brugen af disse steget.

- Ser man et navn, man ikke umiddelbart genkender, kan man ikke vide, om det var en dreng eller pige, man skal snakke med. Sådan var det ikke en generation tilbage hvor det var ”gode, gamle” navne. Den tid er forbi, oplyser Michael Lerche Nielsen.

Annonce

Ligestilling på navneområdet

Et eksempel på et par, der har valgt et unisex-navn, er fredericianerne Joakim Wölm og Maria Sloth, der besluttede sig for navnet Vilde, inden deres søn blev født. Værdier som ligestilling, og at børn skal være frie, lagde til grund for beslutningen om et navn, der både kan bruges blandt drenge og piger.

- Den holdning, tror jeg, er kommet for at blive, og jeg tror, at det bliver mere almindeligt. I hippie-bevægelsen i 60’erne måtte vi drenge gerne gå i skole iført kjole, men de hed stadig Michael, Henning og Torben, eksemplificerer Michael Lerche Nielsen.

- Nu kommer ligestilling kommer igennem på navneområdet, og så må vi se, hvor langt vi går. Det kan være, at du vil undre dig, den dag du møder en pige, der hedder Gustav, siger forskeren med henvisning til journalistens navn.

Annonce

Forventer mere åbent system

Michael Lerche Nielsen sad selv i lovkommissionen, da der tilbage i år 2006 kom en navnelovsrevision. Her gik overvejelserne også på, hvor langt man kunne gå i forhold til nye navne.

- Vi blev enige om, at der var drengenavne og pigenavne, men at man kunne få godkendt navne til begge køn. Så hvis nogle forældre ved, at de venter en pige, som de vil navngive Gustav, kan de søge om det – og det vil helt sikkert blive godkendt, pointerer han.

- Når der engang kommer en ny lovrevision, vil jeg tro, at man helt vil opgive systemet med at skelne mellem drenge- og pigenavne og i stedet sige, at forældrene selv må finde ud af det, siger Michael Lerche Nielsen, som nævner, at det tilbage i 2006 også blev debatteret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Annonce