Annonce
Elbobladet

Nu er det sikkert: 6. Juli-Dagene bliver med bulder og brag

Efter sidste års aflysning bliver 6. Juli-Dagene afholdt i år. PR-foto: Fredericia Kommune/Claus Fisker
Efter sidste års aflysning og en tid med uvished ligger det nu fast, at 6. Juli-Dagene bliver afholdt i år. Årets program byder både på det traditionelle og nyt, mens enkelte aktiviteter udgår.

Fredericia: Kanonerne køres i stilling til 6. Juli-Dagene 2021. Det er blevet besluttet af 6. Juli Komiteen, garnisonen og Fredericia Kommune, oplyses det i en pressemeddelelse fra Fredericia Kommune.

Parterne har fulgt corona-situationen tæt og har valgt at gå videre med årets program.

- I år nærmer vi os et normalt 6. juli-program. Bare det, at vi kan få lov til at samles igen og markere denne vigtige historiske begivenhed for Fredericia er stort, og jeg glæder mig. Vi står samtidig i en situation, som vi stadig skal tage alvorlig, og derfor skruer vi ikke helt op for festlighederne i år. Folkene bag 6. Juli-Dagene er i gang med at få en sikker afholdelse af dagene på plads, så det bliver en god og tryg oplevelse for alle, citeres borgmester Steen Wrist (S) for i pressemeddelelsen.

Annonce

Det er 6. Juli Komiteen, som står for den traditionelle del af programmet såsom kranselægning, fakkeltog, kanonsalut og procession. I løbet af foråret har den været i tæt dialog med alle aktører og myndigheder, herunder Sydøstjyllands Politi, om afholdelse af arrangementet. I øjeblikket arbejder komiteen på at få alle detaljer på plads.

- Vi er meget glade for, at vi i fællesskab atter kan fejre udfaldet fra Fredericia og mindes og ære alle de, som dengang skabte muligheden for, at Fredericia og Danmark igen kunne leve i fred og frihed. En stor tak skal lyde til alle involveredes tålmodighed, støtte og vilje til, at hovedparten af vores traditionelle program igen kan gennemføres, naturligvis inden for gældende retningslinjer og under hensyn til hinanden, udtaler Erik Schwensen, der er formand for 6. Juli Komiteen.

Traditionen tro går soldaterne fra garnisonen med i processionen og deltager i kranselægningen for at mindes og ære dem, der betalte den højeste pris, og som 6. Juli-Dagene handler om.

Aktiviteter udgår og kommer til

I år udgår aktiviteter som Kirkestræde anno 1849, Borger 1849, vinsmagning og historisk foredrag i Kanalbyen og gadeteater af programmet. Til gengæld er lancerer Museerne i Fredericia en ny digital voldvandring i samarbejde med Google, Innopixel og PieLab i starten af juli.

5. og 6. juli kan du besøge en vaskeægte soldaterlejr på Volden. Du kan også tage med på guidede ture og opleve den traditionsrige 6. juli sejlads med det gamle skib Aventura. Derudover kan du overvære Trinitatis Kirkes koncerter, deltage i mindegudstjenester i Sct. Michaelis Kirke og en mini jazzfestival. Fredericia Shopping gentager 6. juli dysten og holder aftenåbent den 5. juli, oplyses det desuden.

Det fulde program kan findes på hjemmesiden 6juli.dk . Her opdateres programmet løbende, ligesom man også kan følge med på 6. Juli-Dagenes facebookside.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Få dine planter helskindet gennem ferien

Annonce
Annonce
Elbobladet

Skolestart? Øv trafiksikkerhed allerede i sommerferien

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Elbobladet

Erritsø Y's Men's Klub i en coronatid

Elbobladet

Streamer du ulovligt? Spot faresignalerne i tide

Elbobladet

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Elbobladet

På den 2. side: Kært barn har ingen navne

Elbobladet

Så enkelt kan det gøres: Klodset løsning kan hjælpe handicappede på café

Elbobladet

Ugens hund: Gæt, hvad jeg graver ned ude i haven - og hvor det ligger

Elbobladet

Det skal du vide, før du anlægger havedam

Elbobladet

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Elbobladet

Bag disken: Optiker har skudt gang i en ombygning i millionklassen

Elbobladet

Mange vander haven forkert: Sådan gør du i sommervarmen

Elbobladet

En epoke med blade, tobak og lotteri slutter: Fredericias ældste aviskiosk lukker

Elbobladet

Festival sætter 13 danske bands på plakaten i Det Bruunske Pakhus

Elbobladet

Brug de lokale strande: Leg jer til større badesikkerhed

Elbobladet

6. juli-blomster sendte over 7.000 kroner til børn

Elbobladet

Ingen parkeringspanik her - tværtimod sukker ny, stor p-plads efter biler

Elbobladet

Mikrolillebitte teater rykker ud: Det er stort at mødes ude i virkeligheden

Elbobladet

Sunday-stjerne måtte holde på sin store Hollywood-hemmelighed

Elbobladet

Festuge i Fredericia: Programmet er klar

Elbobladet

Pak strandtasken med sjove spil og lege

Elbobladet

Ekstra lyddæmpning på vej i Eksercerhuset

Annonce