Annonce
Elbobladet

Nu får Den Gamle Lillebæltsbro hård hud på ryggen

Ovenpå den nye, røde fugtmembran på Den Gamle Lillebæltsbro lægges lige nu første af to afsluttende lag asfalt. Foto: NCC
Asfaltholdet er landet. Først en hård kerne. Så det øverste slidlag. Broåbning stadig sat til oktober.
Annonce

Fredericia: Den har lige været skrigrød - vejbanen på Den Gamle Lillebæltsbro. Fordi en fugtmembran blev lagt ned i forbindelse med den langvarige renovering.

Nu er vejen sort igen.

Entreprenøren NCC asfalterer på broen fra 1935, hvis dæk til biler Vejdirektoratet sætter grundigt i stand i år. Ovenpå membranen lægges først støbeasfalt og til sidst det slidlag, vi kører på.

Det skriver NCC i en pressemeddelelse:

- Støbeasfalten er særlig tæt og beskytter broen mod vand ovenfra. Når vi nærmer os åbningen af broen, skal NCC lægge asfaltslidlaget øverst.

Entreprenøren NCC er de næste uger i gang med asfaltarbejde på Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: NCC
Annonce

Holder mindst 50 år

Projektleder i Vejdirektoratet, Janie Winther Ipsen, oplyser til Fredericia Dagblad, at tidsplanen er vejrafhængig, men målet er stadig broåbning til oktober.

Janie Winther Ipsen fortæller, at asfaltarbejdet tager nogle uger. Fem mekaniske såkaldte dilatationsfuger er også erstattet med nye. Fugerne ligger på tværs i vejbanen og sørger som en slags lameller for, at broen kan holde til de bevægelser, som fremkaldes under de bærende elementers temperaturudvidelser og -sammentrækninger. Derudover forsynes vejbanen også med elastiske fuger. 19 styk. Ligeledes på tværs. Når de er klar, mangler man egentlig kun at montere rækværket ind til jernbanen igen.

Vejdirektoratet vurderer, at den omfattende renovering - herunder udskiftningen af brodækkets gamle, hårde, armerede beton - giver den 84-årige dame mindst 50 år mere at leve i. Dog kan slidlaget øverst ske at skulle udskiftes igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce