Annonce
Elbobladet

Ny bog: Barndommens nisser i Fredericia inspirerede lille Hans Erik

Hans Erik Hansen er på banen med sin anden bog fuld af nissehistorier. Mange af dem er inspireret af juleudstillinger, han som barn så i Fredericias butiksvinduer. Privatfoto
Forfatter Hans Erik Hansen voksede op i Fredericia, hvor han var betaget af butiksvinduerens juleudstillinger. Nu genskaber han nissemagien i en ny bog med masser af hygge, nisser og Julius-tegninger.
Annonce

Fredericia: - Jeg kan tydeligt huske min barndoms jul. Dengang begyndte julen først i december, og Fredericias butikker dystede om at have de bedste juleudstillinger. De butikker, der havde råd, investerede i bevægelige nisser. Så stod nisserne i vinduet med for eksempel hakke og skovl, mens de arbejdede i en mine. Det var magisk, og det inspirerede mig til at opfinde et nisseunivers.

Hans Erik Hansen mindes turen gennem midtbyen sammen med sin far.

- Min far var elektriker, og også han var betaget af de bevægelige nisser. Men hvor jeg så et eventyr, studerede han nok mest de elektriske installationer og mekanikken. Han blev så inspireret, at han skabte en julelandsby, der hvert år blev stillet op hjemme hos os - og som siden er gået i arv. Og jeg begyndte at lave fortællinger, siger Hans Erik Hansen.

De fortællinger er siden blevet til bøger og hæfter med juletema. Nu udgiver han "Nissernes jul" med illustrationer af Jens Julius, der nok især er kendt som satiretegner i Fredericia Dagblad, Vejle Amts Folkeblad og Horsens Folkeblad.

Bogen indeholder 12 historier og stribevis af tegninger med nisser i Julius' genkendelige streg.

- Historierne er skrevet, så børn kan læse dem. Men også på en måde, så voksne kan læse dem højt som godnathistorie uden selv at falde i søvn, siger Hans Erik med et grin.

"Nissernes Jul" er udgivet af Kahrius og kan købes hos boghandleren. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Bog nummer to

Jens Julius og Hans Erik Hansen mødte hinanden for godt 30 år siden, da de arbejdede på samme skole. Julius tegnede og var på jagt efter en historie - mens Hans Erik havde en historie, men var på jagt efter en tegner.

- Så vi fandt hurtigt sammen og gik i gang, siger han.

Trods det mangeårige samarbejde har de to endnu ikke fundet sammen om en arbejdsform, der tillader, at de sidder i samme lokale.

- Vi bor i nærheden af hinanden og kan mødes flere gange om dagen, mens vi arbejder på et projekt. Men vi kan kan ikke finde ud af at tegne og skrive sammen: Vi skal sidde hver for sig og så mødes for at få tingene sat sammen, siger Hans Erik.

De to har tidligere udgivet en længere række hæfter med historier. Og i 2016 udgav de deres første egentlige nissebog "Nissehistorier" sammen.

Annonce

Fredericianere som nisser

Historierne i bogen refererer ikke direkte til hans fødeby eller barndomshjemmet i Fredericia. Men forbindelsen er klar - og også til at få øje på, hvis man ved, hvad man skal se efter.

- Nogle af mine gamle venner og familie i Fredericia vil kunne genkende sig selv. Flere af dem har allerede læst den og ved lige præcis, hvilke nisser de har inspireret til. For eksempel en fætter, der nok kan spejle sig lidt i en opfinder-type i bogen, siger Hans Erik.

Men ingen skal være nervøse: Hvis de er "kopieret" i bogen, er det på en måde, de ikke vil være kede af, forsikrer forfatteren.

Han betegner i øvrigt sig selv som "en gammel nisse". Men om det betyder, at han selv er skrevet ind i bogen, melder historien intet om.

Hans Henrik Hansens nissehistorier er illustreret af den erfarnes tegner Jens Julius, der blandt andet er kendt som avistegner i Fredericia Dagblad, Vejle Amts Folkeblad og Horsens Folkeblad. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce