Annonce
Elbobladet

Ny Sunday-sæson optaget i Fredericia: - I kan godt glæde jer

Sunday - alias Melvin Kakooza - ses her med barnevognen på sidelinjen. Scenen er fra sæson 4 i komedieserien om den kenyanske fodboldspiller i FC Fredericia, som blev optaget i Monjasa Park. Foto: Mads Dalegaard
Snart er der premiere på tredje sæson i tv-serien Sunday. Og fjerde sæson i fodboldkomedieserien er allerede på vej. I denne uge blev der optaget nye scener på Monjasa Park. - Folk kan godt glæde sig, siger en tilfreds Melvin Kakooza efter en travl uge i Fredericia.
Annonce

Fredericia: En stribe nye afsnit i fodbold-komedieserien Sunday er i denne uge blevet optaget på Monjasa Park.

- Det var været en travl uge, sagde skuespiller Melvin Kakooza fredag eftermiddag, da de sidste scener på Monjasa Park var kommet i hus.

Optagelserne skal bruges i fjerde sæson af serien om Sunday fra FC Fredericia, der sendes på kanalen Xee, og ud over den fredericianske komiker i hovedrollen kan man blandt andre se Lars Hjortshøj tilbage som den tidligere sportsdirektør Bjarne Skoubo.

Annonce

Melvin: Vi skruer op

Foreløbig har to sæsoner af tv-serien været vist på Xee.

- Nu har sæson 3 premiere torsdag 22. oktober. Men folk kan allerede godt begynde at glæde sig til sæson 4 også. Her skruer vi endnu mere op, og det bliver endnu sjovere, sagde Melvin Kakooza med et smil til Fredericia Dagblad efter optagelserne.

Det skete, mens en gruppe statister var på vej ind på stadion som en del af de sidste scener i serien om Sunday. Fredag blev der arbejdet på en hjemmekamp mod Hobro i en sæson, hvor FC Fredericia rider på en bølge af succes og er tæt på oprykning til superligaen.


Der er også en anerkendelse i, at vi nu er i gang med at lave en sæson fire, fordi folk rent faktisk har lyst til at se serien

Melvin Kakooza


Blandt andet med en overraskende rolle til Sunday, som vi dog ikke afslører nærmere her.

Melvin Kakooza er både glad for seriens modtagelse og for at optage i sin gamle hjemby.

- Man kan godt mærke, at vi kender hinanden rigtigt godt på filmholdet efterhånden. Der er også en anerkendelse i, at vi nu er i gang med at lave en sæson fire, fordi folk rent faktisk har lyst til at se serien, sagde Melvin Kokooza, der i sin tid fik idéen til komedieserien, hvor handlingen foregik i FC Fredericia.

Inden serien blev til virkelighed, vendte han idéen med FC Fredericias direktør Stig Pedersen.

Hvordan har du mærket modtagelsen i Fredericia?

- Noget af det, jeg er allermest stolt af, er, hvor mange fredericianere der kan lide serien. Nu er jeg selv herfra, og jeg ville gerne lave en serie, som fredericianerne kunne være stolte af, sagde Melvin Kakooza.

Annonce

Altafgørende med statister

Blandt de lokale statister i serien er en række fodboldspillere fra lokale klubber, der stiller op i de røde FC Fredericia-dragter. Pigekoret fra Trinitatis Kirke er også med i en scene i sæson 4.

Børnekoret fra Trinitatis Kirke har været blandt de lokale statister, som har været glade for at bidrage til tv-serien. Børnekoret skulle optræde med "Jeg ved en lærkerede" til ære for den kinesiske finansmand, som skulle overbevises om at støtte FC Fredericia: Foto: Martin Dam Kristensen

Hos selskabet Drive Studios, der står for optagelserne, er lineproducer Tanja Pajk både glad for at filme på Monjasa Park og for den lokale deltagelse.

- For os er det jo altafgørende med statisterne, for ellers kunne vi ikke optage. Vi har været heldige at lægge det i efterårsferien i år, så folk ikke skulle tage fri. Og vi vil gerne trække mest muligt på lokale kræfter, siger Tanja Paik.

I koordinering med Producentforeningen er der også taget de nødvendige corona-hensyn. Cirka 115 statister var fredag med i de udendørs optagelser på stadion. Grupper med familier og venner blev sat ved siden af hinanden, og der er brugt mundbind uden for optagelserne.

Mest streamede serie

Ifølge sitet digitalt.tv er Sunday den mest streamede danskproducerede serie på Xee.

Første og anden sæson kan allerede nu streames på Xee. Tredje sæson får premiere torsdag 22. oktober. 

Sæson fire forventes at få premiere i 2021. 

Corona er dog ikke et tema i historien. Her er fokus på comedy og historien om kenyanske Sunday og FC Fredericia.

- Vores respons fra folk, der har set sæson 1 og 2  har været god. Sæson 3 har løftet sig, og ambitionsniveauet for serien, såvel produktionen som det indholdsmæssige, har igen løftet sig på sæson 4, siger Tanja Paik og tilføjer:

- Her til sæson 4 er det sjovt at have Lars Hjortshøj tilbage. Han var ved at optage sin egen serie, da vi optog sidste sæson, siger Tanja Paik.

Sæson 3, der som nævnt sendes fra 22. oktober, blev optaget for et år siden på Monjasa Park. Her har komikeren Mick Øgendahl også en stor rolle.

En gruppe statister ser til, mens FC Fredericias træner bliver interviewet til en scene i Xee-serien. Foto: Mads Dalegaard
Her er der pause i en optagelse af en Sunday-scene udenfor stadion. Foto: Mads Dalegaard
Denne scene kommer ikke med i serien. Men det gør lyden. Da spilleren scorede, blev publikum sat til at juble.  Foto: Mads Dalegaard
Ikke kun på tilskuerpladserne bruges der statister. Også en stor del af spillerne med de røde FC Fredericia-trøjer i serien er statister, og de fleste spiller fodbold i lokale klubber. Foto: Mads Dalegaard
På græsset taler Melvin Kakooza her med instruktør Jesper Rofelt.
I denne scene skulle tilskuerne bevæge sig ind mod Monjasa Park før kampen. Når der ikke blev filmet, skulle statisterne bære mundbind. Foto: Mads Dalegaard
Jesper Rofeldt (til venstre) er instruktør på Sunday-serien. Han er også manuskriptforfatter på tv-serien - sammen med Søren Felbo. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny bog om Skærbæk på vej

Elbobladet

Mad med mening

Elbobladet

Ny liste klar: Her skal du også bære maske eller visir i Fredericia

Elbobladet

Nedsparing kan booste din pension markant

Elbobladet

Mundbind er på plads mellem indkøbsvarer og skolebøger - efterspørgslen på smarte mundbind er stor

Elbobladet

Trinitatis Kirke har fået ny præst

Annonce