Annonce
Elbobladet

Ny todages kunstfestival i Eksercerhuset: Byporte og vandtårnet bliver lyst op

Eksercerhuset danner ramme om et nyt kulturelt tilbud i Fredericia: En kunstfestival 12. til 14. marts 2021 - med udstillinger, foredrag og musik. Arkivfoto. Torben Glyum
Kendte lokale aktører bag Fredericia Art Festival 2021 i Eksercerhuset på Bülows Kaserne i marts 2021.
Annonce

Fredericia: Fredericia får sin helt egen kunstfestival i weekenden 12. til 14. marts næste år.

Bag Fredericia Art Festival 2021 står det lokale firma Event C og tidligere galleriejer og kunstelsker, Johnny Gilberg, Fredericia, der har en stor kontaktflade inden for kunstverdenen.

Fredericia KFUM stiller med frivillige hjælpere, og Fredericia Kunstforening har også en rolle i festivalen, oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse:

- 30 kendte kunstnere fra hele landet vil deltage i Eksercerhuset, og allerede nu er standene ved at være udsolgt. En dagsbillet for publikum koster 50 kroner.

Under de to dage med Fredericia Art Festival i den historiske bygning på den tidligere Bülows Kaserne holdes desuden foredrag, hvor blandt andet Lars Kræmmer fortæller om "Artmoney - kan man male sine egne penge?" Lørdag byder på guidet kunstvandring rundt i Kanalbyen.

Annonce

Også plan om lysshow

- Musik leverer Amanj Zarafian, der af mange er kendt for sin tid i blandt andet Lydmuren tilbage i 90'erne, skriver Event C og Johnny Gilberg:

- Vi er i dialog med den fredericianske kunstverden, og der arbejdes i øjeblikket på en udstilling med udelukkende lokale kunstnere. De lokale gallerier i indre by vil også være åbne og hvis kunstnere vil lave åbne atelier, vil der også være mulighed for det.


Vi er i dialog med den fredericianske kunstverden, og der arbejdes i øjeblikket på en udstilling med udelukkende lokale kunstnere.


- Udover billed- og skulpturkunst vil der i den indre by blive afholdt en lysfest. Byportene og Det Hvide Vandtårn vil blive oplyst i forskellige farver, og så arbejdes der på at lave lys i hele havnebassinet i Gammel Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Audi-diesel yder 341 hk

Elbobladet

BMW elbil med 500 hk

Elbobladet

MX-30 scorer fem stjerner

Elbobladet

Fransk vintage jul

Annonce