Annonce
Elbobladet

Nytårskoncert bliver til sommerkoncert

Charlotte Meldgaard, Karen Dinitzen og Pernille Bruun er sopraner i Det Kgl. Teaters berømte Operakor

Fredericia: Fredericia Musikforening havde planlagt en festlig nytårskoncert til søndag den 24. januar. Det kunne desværre ikke lade sig gøre. I stedet for at aflyse koncerten satsede foreningen på, at den ville kunne gennemføres søndag den 13. juni klokken 16 i Tøjhuset. Det kommer heldigvis til at holde stik.

”De 3 Kongelige Sopraner” Charlotte Meldgaard, Karen Dinitzen og Pernille Bruun fra Det Kgl. Teaters operakor har tidligere været solister med Fredericia Byorkester. De kommer tilbage med et festfyrværkeri af operaarier, populære operettetoner, musicalhits og perler fra den danske sangskat.

Det bliver en eftermiddag med skønsang, højt humør og sommerstemning. De bliver akkompagneret af Knud Rasmussen på det nyindkøbte Steinway-flygel. Der er entré på 100 kr. for medlemmer og 150 kr., hvis man ikke er medlem. Foreningen giver en drink efter eget ønske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Bobby elsker bare sutter

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Rift om vilde frø og planter

Elbobladet

Opvaavni tilbage i Fredericia

Annonce