Annonce
Elbobladet

Nyt seniorråd er på plads: Lavere stemmeprocent denne gang

Den nuværende formand for kommunens seniorråd, Flemming Larsen (t.h.) er fortsat blandt rådets ni medlemmer. Arkivfoto: Søren Gylling
30. november var sidste frist for at stemme til seniorrådet, hvor ni kandidater er klar til at indtræde.
Annonce

Fredericia: 4234 borgere over 60 år har i perioden fra 26. oktober til 30. november været ved stemmeurnerne eller sendt deres stemme med posten i valget til seniorrådet. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

I alt er der fundet ni medlemmer til seniorrådet, hvor 13 personer havde meldt deres kandidatur.

Det nye seniorråd består nu af følgende: Aksel Kjeldstrup Nielsen, Birte Eskildsen, Finn-Rudolf Reif, Flemming Larsen, Grethe Nørholm Ærensgaard, Jytte Buch, Olaf Helios, Svend Kongsted og Søren P. Jensen.

Suppleanterne til rådet blev Grethe Lilian Rasmussen (1. suppleant), Jørgen Munk Hansen (2. suppleant), Carsten Ostenfeldt Jørgensen (3. suppleant) og Henning Nedergaard (4. suppleant).

Annonce

Tre nye medlemmer

Fredericia Kommune oplyser, at der blandt de ni medlemmer, som fik flest stemmer, er tre nye iblandt.

Deltagelsesprocenten var på 29,9, hvilket er en smule lavere end ved forrige valg i 2016, hvor tallet lå på 38,2 procent af de stemmeberettigede.

- Valget er gået rigtig godt, og jeg vil gerne takke kandidaterne, der stillede op til valget og lykønske dem, der kom ind. Samtidigt vil jeg gerne sige tak til de afgående medlemmer og takke for et godt samarbejde. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde, lyder det fra Lars Ejby (S), der er formand for senior- og handicapudvalget, i pressemeddelelsen.


Valget er gået rigtig godt, og jeg vil gerne takke kandidaterne, der stillede op til valget og lykønske dem, der kom ind.

Lars Ejby (S), formand for senior- og handicapudvalget


Her oplyses det også, at det nye seniorråd vil konstituere sig på første møde 10. december, hvor de vil udpege formanden for rådet. Det nye seniorråd tiltræder ved årsskiftet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Skarp pris på Sorento plug-in

Elbobladet

Præstens klumme: Kan den byttes?

Annonce