Annonce
Elbobladet

Overskud i Fredericia KFUM - og stor tilmelding til fodboldskolen

David Gulløv blev genvalgt som formand for Fredericia KFUM. Arkivfoto: Nikolaj Primdahl
David Gulløv blev genvalgt som formand ved fodboldklubbens generalforsamling forleden. Tre stævner bidrog til et lille overskud i klubben, som snart er vært for fodboldskole med cirka 130 tilmeldte børn.
Annonce

Fredericia: Efter en corona-forsinkelse har Fredericia KFUM gennemført årets generalforsamling.

Her blev David Gulløv genvalgt som fodboldklubbens formand, og han kunne præsentere et overskud på cirka 8000 kroner for året.

- Vi har afviklet tre stævner i august, november og januar, som har været fuldt booket og som er et vigtigt bidrag til klubbens økonomi. I alt bidrog de med cirka 100.000 kroner i indtægter, fortæller David Gulløv.

Annonce

130 tilmeldt til fodboldskole

Årets opstartsstævne for børne- og ungdomshold i august har Fredericia KFUM måttet aflyse på grund af coronarestriktioner.

Her er årets KFUM-træner

Ved generalforsamlingen søndag 14. juni uddelte Fredericia KFUM følgende priser:

Årets træner: Flemming Knudsen (træner for U14-holdet).

Årets leder: Tanya Knudsen (leder i 2012-årgangen)

Basse-prisen: Heidi og Mikael Enevoldsen for en ”kæmpe indsats” for KFUM i 2019.

Klubbens bestyrelse består af: David Gulløv (formand), Ejvind Hansen (næstformand), Martin Erdmann (kasserer), Brian Bøgholm Sønderborg, Jess Petersen, Luis Villum Knudsen, Jim Sidney (ny) og John Højsgård (ny).

Til gengæld er der glæde i klubben over, at det er tilladt at holde den traditionsrige DBU fodboldskole i uge 27. Her plejer tilmeldingerne at tikke ind fra begyndelsen af foråret, men det var længe usikkert, om det kunne gennemføres. Da myndighederne gav lov til at gennemføre fodboldskolen under særlige corona-forholdsregler, kom der hurtigt mange tilmeldinger.

- Der er omkring 130 tilmeldte, hvilket svarer nogenlunde til det, vi plejer. Det er en fed tradition, og vi er meget glade for, at det bliver til noget. Det er ikke fordi, det giver så meget i klubkassen. Men det er en fed tradition, og det er altid en fornøjelse at kigge forbi efter arbejde i den periode, hvor op mod 150 børn render og hygger sig, siger David Gulløv.

Annonce

På vej med e-sport

Hvordan coronakrisen har påvirket økonomien, får klubben senere et overblik over i et halvårsregnskab.

- Men overordnet ser jeg optimistisk på det, siger David Gulløv.

Et andet tiltag, der blev vendt på generalforsamlingen, er klubbens kommende e-sportshold. Kfum’erne håber at gå i gang hen over sommeren. To lokaler er ved at blive indrettet i klubhuset til medlemmer, som vil dyrke den virtuelle form for fodbold i spillet FIFA.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce