Annonce
Elbobladet

Overvejer du at skifte job? Tænk over dette først

Har corona-krisen og arbejds-overvejelser givet dig lyst til at skære igennem og skifte job? Der er meget, du bør overveje, inden du tager en stor beslutning. Arkivfoto Birgitte Carol heiberg
Inden du tager springet, bør du se på, hvordan det vil påvirke dine arbejdsvilkår, pensionsordning og familiens økonomi.
Annonce

Arbejdsliv: Mange har fået tid til at stoppe op og reflektere over tilværelsen under coronakrisen.

Og for nogle byder det på overvejelser om, hvorvidt de egentlig er glade for det, de arbejder med, eller har behov for at prøve noget nyt.

Ifølge en undersøgelse foretaget af YouGov for BankNordik drømmer 17 procent om et karriereskifte under coronakrisen, mens 23 procent drømmer om en ny uddannelse.

Men inden du kaster dig ud i en anden uddannelse eller andre former for karriereskifte, bør du kigge på, hvordan det vil påvirke familiens økonomi.


Man kan ligeså godt finde noget, man har lyst til - det er ikke uvæsentligt, når vi bruger så lang tid på at arbejde.

Frederik Iuel, chefkonsulent hos DJØF


- Der er mange konsekvenser forbundet med at lave et karriereskifte, og dem skal man gøre sig klart, siger Camilla Meier, der er privatkunderådgiver i BankNordik.

Har du blot i tankerne at skifte karriere inden for samme branche eller til noget på samme løntrin, så behøver det ikke at være forbundet med de store konsekvenser, forklarer Camilla Meier.

Men vær dog indstillet på, at det kan påvirke dine vilkår, hvis du skifter overenskomst.

- Vilkår som løn, ferie og barsel ændrer sig givetvis, hvis man skifter fra en virksomhed til en anden - og det skal man være klar på, forklarer Frederik Iuel, der er chefkonsulent i Djøf.

Annonce

Har du tænkt over...

Vil du lave et jobskifte, der kræver en ny uddannelse, så er der flere ting, du bør tage højde for.

- Typisk er der tale om en indkomstnedgang i en periode, når man tager en ny uddannelse, siger Camilla Meier.

Har du en partner, så tænk derfor over, om den ene persons løn er stærk nok til at bære hele familiens økonomi i en periode, og gør dig klart, hvad det kan betyde, hvis personen pludselig mister jobbet.

Vær desuden klar på, at et karriereskifte også kan påvirke din pensionsordning på flere måder.

- Det kan være, man ikke kan indbetale penge til den i en tid, fordi man skal på SU, forklarer Camilla Meier.

Corona har ændret livet

  • Hver sjette har aktivt foretaget en større livsændring som følge af coronakrisen.
  • Hver femte ønsker at arbejde deltid i stedet for fuldtid.
  • 10 procent ønsker at tage orlov fra arbejdet.
  • 23 procent ønsker at tage en ny uddannelse.

Derudover kan din pensionsordning også indeholde nogle forsikringer - eksempelvis tab af erhvervsevne.

- Og hvis ordningen bliver fjernet, fordi man skifter job, kan det påvirke, hvordan man er sikret, hvis uheldet er ude, forklarer Camilla Meier.

Ud over den økonomiske del, bør du kende dine prioriteringer forud for et karriereskifte. Lav eksempelvis en liste over, hvilke opgaver du synes, er motiverende, eller hvilken ledelse du ønsker.

Tænk desuden over, hvad dine styrker er - du skal ikke kun være god til det, du laver, men også have motivationen for det.

- Man kan ligeså godt finde noget, man har lyst til - det er ikke uvæsentligt, når vi bruger så lang tid på at arbejde, siger Frederik Iuel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce