Annonce
Elbobladet

På den 2. side: En coronahistorie fra de varme lande

Journalist Gustav Roesbjerg Mygind har skrevet denne uges klumme i ElboBladet. Foto: Søren Gylling

Corona. Findes der ét ord, der i øjeblikket kan skabe mere splid blandt folk for tiden?

På sociale medier sidder folk nærmest i skyttegravene - klar til at skyde på hinandens holdninger, hvad enten man har den ene eller anden holdning til sagerne.

De bestialske gloser flyver som projektiler. "Du er også bare en...", "Prøv nu at tænk..."

Mon ikke alle glæder sig til, at galskaben hører op, og at vi igen kan samles i mere end én forstand.

For knap et år siden blev et nært familiemedlem og dennes kæreste fanget i Vietnam. Det var dengang, man måtte rejse rundt, inden coronaen satte en brat stopper for det.

Derfor bookede de et fly hjem tidligere, end det oprindeligt var planlagt, men da afrejsedagen kom, og de var klar til at lette, skete det uventede.

For at komme med flyet skulle de testes, og det viste sig, at en af dem var positiv. Hurtigt blev et stort apparat sat i gang. Ud fra de beskrivelser, jeg har set og hørt, kan man vist roligt sige, at det skabte drama.

Da det kun var den ene, der testede positiv, blev de isoleret hver for sig på hospital indtil de kunne fremvise to negative test i streg. Ja, de vietnamesiske standarder er vist ikke helt som de danske, kan man roligt sige uden at afsløre for meget.

Midt i al kaos og nedlukning, som også ramte Danmark, fik det familien til at rykke sammen. For at hjælpe med at få tiden til at gå på den 2. side af kloden blev der lavet daglige fysiske udfordringer, som skulle holde humøret og motivationen oppe.

Når jeg ser på min coronakilo-ramte krop i dag, burde udfordringerne nok være fortsat eller genindført under den nuværende nedlukningsperiode.

Facetime blev lystigt brugt til at kommunikere, og efter en måneds tid, da der endelig var to negative test i streg (det var før, man kendte noget særligt til virussen) og en ceremoni for coronaraske med presseopbud (no shit!), kunne de to genforenes og rejse retur til Danmark.

Da det i sin tid blev besluttet, at forældre skulle tage mundbind på ved aflevering/afhentning i vuggestuen, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at det var fjollet. Til dels foregår det udendørs og er overstået på 20 sekunder. Desuden har mit barn befundet sig mange timer med pædagogerne og skal tilbringe resten af døgnet med mig og min hustru.

På den 2. side gør det mig jo ikke noget at tage det mundbind på i de få minutter, det tager. Kan jeg lette arbejdspresset og utrygheden en my for de i forvejen hårdt ramte pædagoger, ja, så gør jeg det med stor fornøjelse.

Om den lille omtanke forebygger smitten, skal jeg ikke kloge mig på. Det er for mig at se ikke det vigtigste.

Jeg glæder til, at vi forhåbentligt igen kan rykke helt sammen i bussen, toget, supermarkedet og ikke mindst resten af handelslivet.

Hils din nabo fra ElboBladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Et øjeblik: Se - en dukselilje

Annonce