Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Ih, ah, Gustav Gris

Gustav Roesbjerg Pedersen, journalist på ElboBladet. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Fredericia: Det kom som en overraskelse, da jeg hørte det.

- Gustav Gris, lød det fra den lille pige, hvis forældre jeg interviewede for to måneder siden.

Det mindede mig om det øgenavn, jeg sjældne gange blev kaldt som barn - vist nok efter en børnetegneserie, der blev sendt i de tidlige morgentimer. Kendingsmelodien "Ih, ah, Gustav Gris". I de senere år er Gustav Gris vist mere forbundet at være Gurli Gris' lillebror, så vidt jeg er opdateret på børneunderholdning.

Jeg var forud for min tid, kan jeg konstatere, når jeg tjekker Danmarks Statistiks navnebarometer. Godt nok var mit navn i en positiv udvikling fra 10 nyfødte Gustav'er i år 1989 til 63 i 1993, hvor jeg kom til verden. Ikke desto mindre kan jeg se, at der 2008 var 557 drenge, der fik navnet, som var det 17. mest populære det år blandt nyfødte drenge - året efter lå det på en 12. plads med 543.

Jeg bilder mig ind, at det selvfølgelig må skyldes ens påvirkning, selvom det næppe er tilfældet. Til gengæld kan jeg kun spå om årsagen til, at det i dag er, ja... tilbage til 1993-niveauet, som det har ligget på i en håndfuld år.

Det skyldes nok mest af alt, at det har været et modenavn, der var populært i en kortere periode, som man kender det fra så mange andre navn. Hanne, Sanne, Jimmy og Johnny.

Da jeg nåede alderen, hvor Gustav Gris røg ud af mine jævnaldrendes erindring, trådte en anden Gustav - Salinas - ind i folks hukommelse som deltager i dating-programmet "Dagens Mand".

Intet negativt om manden - der på mange måder har formået at slå igennem og skabe sig en karriere gennem showbiz - men pludselig var mit navn associeret med en anden person.

Bedst husker jeg en fest på min højskole, hvor 8balls tvivlsomme hit "Gustav" med omkvædet "Hvem vil ikke ha' lidt Gustav?" blev spillet i flæng til en udklædningsfest. Temaet var vist kendisser, og jeg var blevet lokket (tvunget, vil jeg nok selv påstå) til at efterligne i min navnebrors genkendelige outfit.

Det var sgu en smule akavet, når jeg ikke ligefrem er nogen flamboyant type og tilmed var i et forhold på daværende tidspunkt.

Der findes et hav af navne, og når alt kommer til alt, siger ens fornavn jo intet om, hvem man er som person.

Ikke desto mindre er jeg glad for at have fået et navn, hvor jeg ikke blev Gustav P, fordi der var fem andre med det navn i skolen. Et navn må gerne være en smule unikt, synes jeg. Om så man behøver at navngive sit barn Altan, Musling, Haj, Soya eller Dreng, som alle er godkendte navne i Danmark - der går min grænse for det unikke nok.

Ligeledes rynker jeg lidt på panden, når det kommer til diverse nye stavemåder af velkendte navne såsom Mariia eller... Gustaw. Det hører naturligvis til de sjældne tilfælde, men hvorfor ønsker man at forvirre samtlige personer, man fremover skal præsentere sig for med sit fornavn?

Det er selvfølgelig en god isbryder til at indlede en samtale. Lidt på samme måde, som da den lille pige instinktivt udbrød "Gustav Gris", da hun hørte mit fornavn.

For en gangs skyld var det faktisk meget sjovt at blive kaldt det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

BMW elbil med 500 hk

Elbobladet

MX-30 scorer fem stjerner

Elbobladet

Fransk vintage jul

Elbobladet

Vælg te som du vælger din vin

Elbobladet

Kongehuset - fortid eller fremtid?

Annonce