Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Lyset står ekstra klart i mørket

Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Søren Gylling

For nylig holdt jeg fri et par dage. Det skulle jeg, fordi jeg ikke altid er god til at daffe hjem fra jobbet - der er alt for mange spændende mennesker at møde og interviewe her i Jyllands hovedstad. Så nu skulle der afspadseres.

Det betød en forlænget weekend, hvor jeg nåede både at se græsset gro og skyerne drive forbi. Ja, jeg fik sågar set "Den Uendelige Historie" - en film, der måske er falmet en anelse i løbet af de 37 år, der er gået. 37 år! Hvor blev de af?

Det slog mig, at der også er lavet en 2'er - og jeg morede mig stille over paradokset i, at en uendelig historie kan forlænges. Men sådan er det jo også i det virkelige liv, hvor hver dag er en forlængelse af den uendelige fortid.

Annonce

Nå, men jeg koblede altså ud et par dage. Da jeg skulle tilbage til hverdagen, blev jeg helt forskrækket. Det var mørkt udenfor!

I de seneste uger havde jeg bemærket, at det var slut med rigtig lyse morgener. Men det var dog stadig lyst nok til, at gadelamperne var slukket, når jeg tog hjemmefra. Nu var det pludselig rigtig mørkt, da vækkeuret ringede. Bælgmørkt som natten.

Der er også lys på den 2. side af sommeren.

Det var jeg ikke mentalt klar til! Jeg vil have mere sommer. Lyse morgener og lyse aftener. Timer på terrassen, hvor aftenens myg jager mig ind, før kulden gør. Duften af naboens grill. Flaksende sommerfugle i min sommerfuglebusk. Vasketøj, der tørrer på snoren i løbet af en time.

På min vej til redaktionen på hjørnet af Prinsessegade og Danmarksgade slukkedes gadelamperne. Ned ad Prinsessegade kunne jeg mod syd se det grønne lys fra Strib Fyr blinke. Fordi solen endnu ikke havde vundet over mørket, stod det grønne glimt klart og tydeligt.

Mod øst kunne jeg se Genforeningsmonumentet, som stod i silhuet på den så småt orange morgenhimmel.

Synet gav mig modet tilbage: Der er også lys på den 2. side af sommeren. Efteråret kan bare komme an! Dog forbeholder jeg mig retten til at bande november ad hekkenfeldt til. Ja, hvorfor ikke tage ærgrelserne lidt på forskud? Det er jo det, man har dem til. Eller hvad?

Hils din nabo fra ElboBladet.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Vikingerne kommer til Fredericia

Annonce
Annonce
Elbobladet

Husker du målhundene Jonas og Soffi? Ib fra Snoghøj underholdt til byfester og på landets fodboldstadioner

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Nyt spisested åbner snart i gågade: Henrik og Kevin vil skabe madoplevelser med hyperlokale råvarer

Elbobladet

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødtes til stor gaming-event

Elbobladet

Rejsecafé om en globetrotterfamilie

Elbobladet

Vendersgades fremtid ligger også i fortiden: Butiksejer efterlyser fredericianernes historier om gågaden

Elbobladet

VW er den største importør

Elbobladet

Præstens klumme: Et hjem til alle

Elbobladet

Livestreaming om pandemier i de sidste 200 år

Elbobladet

Droner boomer i popularitet: Disse regler skal du huske

Elbobladet

Ina og Louise sælger genbrugt kvalitetstøj: De vil inspirere folk til at tænke bæredygtighed ind i hverdagen

Elbobladet

Ugens hund: Jeg skal være jagthund, og jeg kan slet ikke vente

Elbobladet

Nu kan du let kæmpe for den lokale biodiversitet: Få en gratis pose med Fredericia-frø

Elbobladet

Martin vil skabe et unikt fællesskab blandt surfboards og god kaffe: Surfshop lukker op til nye og større lokaler

Elbobladet

På den 2. side: Tågehorn!

Elbobladet

Kendt cykelbutik flytter adresse: Får bedre plads og måske nye kollegaer

Elbobladet

Hvem skal have årets handicappris?

Elbobladet

Fredericia på landkortet: Byrådet satser millioner og går til filmen

Elbobladet

Kageworkshop på biblioteket

Elbobladet

Mæglere har hænderne fulde af skilte: Men færre og færre boliger at købe i Fredericia

Elbobladet

VVS-firma ser stort potentiale i Fredericia: - Ingen opgaver er for små

Elbobladet

Hyundai topper privat salgshitliste

Elbobladet

Sådan skal du lufte ud i vinterhalvåret

Annonce