Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Med DSB lige til verdens navle

Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Peter Leth-Larsen

Sådan! Så rykker vi! Fredericia på landkortet!!

I den seneste tid har vi her i ElboBladet kildet lokalpatriotismen under hagen med en stribe artikler om, at Fredericia har fortjent mere synlighed ude i resten af landet. Ikke fordi andre byer ikke må tro, at de er bedst - men fordi vi ved, at de tager fejl.

Og midt i sådan en artikelserie (som fortsætter længere omme i denne uges udgave) kommer en kollega så ind på redaktionen med et spørgsmål og en melding til mig.

Annonce

Først spørgsmålet:

- Peter, har du en bror, der er lokofører, spørger kollegaen.

Nej, det mener jeg ikke, svarer jeg.

Og så meldingen:

- Nå, det skulle man tro, for i toget sagde lokoføreren "Næste station Fredericia - også kendt som verdens navle". Så jeg troede, at det havde noget med dig at gøre.

Jeg smilede så meget, at jeg på stedet bevilgede mig en ekstra kop kaffe - og jeg havde slet ikke tømt den første endnu!

Jaja, jeg ved godt, at der selvfølgelig bare er tale om en tog-ansat med humor og lyst til at variere sine stations-meldinger. Eller hvad..?

Man skal ikke pille sig selv i navlen - med mindre den er dyb og skal renses for navleuld. Men når man i statsbanerne kalder Fredericia "verdens navle", er jeg simpelthen nødt til at tærske lidt langhalm på det. Og ja, langhalm er tilladt nu, hvor stråforkortere er blevet forbudt.

Tak til DSB-manden, der med godt humør spreder Fredericias gode navn. Jeg ved ikke, hvem du er. Men kig ind på redaktionen, så giver jeg en kop kaffe.

Farveller

En anden, der har spredt Fredericias gode navn, er ElboBladets bladchef, Per Kristensen.

Efter 37 år i branchen siger han om et par uger farvel til ugeavisen og søsteravisen, Fredericia Dagblad. Han har et nyt projekt at bruge sin energi på. Det kan du læse om i denne avis - ligesom du kan lære et par ukendte - og sjove - detaljer om manden.


Det koster knaster og knofedt at lave avis. Og så er det træls at blive taget for givet.


Per har været sine kollegers mand. Sine avisers mand. Sine kunders mand. Men mest af alt og helt ind i hjertet har han været Fredericias mand.

Hans gemytlige og smilende væsen har måske gjort, at man ikke har kunnet mærke på ham, hvor hårdt han har arbejdet med projekter og engagementer, der har løftet byen og pustet vind i masser af sejl - ikke kun avisens eget.

Når et engagement så stort har arbejdet i mange år, kan andre let komme til at tage det for givet. Men det skal man ikke gøre. Lokal-engagementet kommer altid et sted fra. Som avis forsøger vi at vise, stimulere og dele engagementet. Både med artikler, opmærksomhed og annoncer. Det koster knaster og knofedt at lave avis. Og så er det træls at blive taget for givet.

Ja, jeg er jo ikke helt ufarvet her - for Per sidder lige nu kun et par meter fra mig, på den 2. side af væggen. Han aner ikke, at jeg skriver klumme om ham - og han ville krumme tæer, hvis han vidste det.

Nå, videre med avisen, lokal-engagementet og meget andet. I denne uge er der så meget guf, at du hellere må fortælle din nabo om din avis. Så I har noget godt at snakke om. Som gode naboer jo gør.

Hils fra ElboBladet.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Gør som de professionelle: Her er decembers vigtige haveopgaver

Annonce
Annonce
Elbobladet

Godt nyt til skøjteglade fredericianere: Isen indtager igen Gasværksgrunden i december

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Julegavekonvoj sætter kurs mod Rumænien: - Det bedste er at se de store lys i børnenes øjne

Elbobladet

Snart er det slut med coronatest i Messe C: Nu jagtes mere centrale lokaler

Elbobladet

Tre hjemmerørte pålægssalater tager kegler på julebordet

Elbobladet

Populær genbrugsbutik lukker ned - genbrugsfund samles på én adresse

Elbobladet

Se video og billeder: Julelysene på Rådhuset blev tændt på et hemmeligt tidspunkt

Elbobladet

Dødsfald i familien blev startskuddet til ny begyndelse: I dag arbejder Petrit som selvstændig

Elbobladet

Sådan kan du gøre julen mere klimavenlig

Elbobladet

Erritsø Fællesskole får skolemælkspenge til affaldshåndtering

Elbobladet

Dessertcafé åbnet i stilhed: To dage inden premieren var kælderen oversvømmet

Elbobladet

Så er Lucullus genåbnet: - Vi glæder os helt vildt til at møde de lokale

Elbobladet

Fernisering af udstilling om Jørgen Røjel

Elbobladet

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Elbobladet

Få nemt mere bevægelse ind i hverdagen

Elbobladet

Juletræets tænding er hemmelig i år: Corona aflyser bestemt klokkeslæt

Elbobladet

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Elbobladet

Du behøver ikke vente til black friday: Flere butikker tyvstarter tilbudsfredag

Elbobladet

Få kokkenes hemmeligheder til den perfekte brune sovs

Elbobladet

Her kan du hente de største besparelser på black friday

Elbobladet

Pas på fælderne ved de afdragsfrie lån

Elbobladet

Derfor bliver der slukket for vandet i renden i Gothersgade tidligere end normalt

Elbobladet

Planter fra Tyskland og Belgien slår rod i Kanalbyen: Snart kan du ikke se byen for bare træer

Annonce