Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Når rummet bliver for lille

Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Søren Gylling

For nylig sad jeg i isolation. Jeg havde været i nærkontakt med en mand, der senere samme dag testede positivt. Helt unødvendigt havde han dårlig samvittighed over sit sorte uheld.

Nå, men jeg rettede an til at arbejde hjemmefra. Jeg lukkede døren og forvandlede mig til "manden i kælderen".

Først var det egentlig meget hyggeligt. Jeg foldede den bærbare ud på et sengebord, som jeg har arvet efter min farmor - og som stadig dufter lidt af hendes hjem, når jeg åbner chatol-klappen. Jeg måtte nøjes med at ringe til folk i stedet for at mødes ansigt til ansigt. Det ærgrede mig, men udover dét skulle det nok gå.

Jeg har ikke noget tv i kælderen og har heller ingen streamingtjenester. Men jeg har dog internet og fik derfor set en del film og dokumentarer på DRTV.


Under min isolation fik jeg pludselig lyst til at svare på facebook-kommentarer og den slags. Så ved man bare, at man har brug for at komme mere ud. Hurtigt!


Med ujævne mellemrum bankede familien på og meddelte, at nu stod der mad ude på den 2. side af døren. Jeg havde ret fri adgang til både have, toilet og bad.

Af en isolation at være var det med andre ord slet ikke dårligt. Men langsomt begyndte noget at gnave i mig.

Smitteopsporingen ringede og spurgte, hvordan det gik - og for at sikre, at jeg tog isolationen alvorligt. Test på fjerdedagen. Og test igen på sjettedagen. Undervejs med endnu et opkald fra Smitteopsporingen - flinke folk, i øvrigt.

Det gik fint, men efterhånden begyndte der at ske noget med mig. Jeg fejlede fortsat ikke noget - i hvert fald ikke noget, der kunne måles. Ryggen begyndte ganske vist at blive lidt øm af at sidde ved farmors natbord. Men det var ikke dét.

Rummet blev mindre.

Internettet begyndte at kede mig. Selv youtubes pindemadder af underholdning begyndte at hænge mig ud af halsen. Jeg læste alt på Elbobladet.dk og Frdb.dk. Og selvom lige præcis de to sites selvfølgelig ikke hang mig af halsen (hej chef!), havde jeg brug for mere.

Jeg følte pludselig trang til at sende sms'er til kolleger, kilder og familie om stort og småt. Og jeg fik lyst til - pas nu på - at svare på sure facebook-kommentarer. Når først man når dértil, ved man bare, at man har akut brug for at komme ud og få et liv.

Heldigvis var også test nummer to ren, og jeg blev sluppet fri.

Jeg var ikke isoleret ret længe og ikke ret meget. Faktisk var jeg så lidt alene, man kan være og stadig kalde sig isoleret. Men det var alligevel nok til, at jeg har fået ny respekt for begrebet isolation.

Jeg har ikke noget imod at være alene. Men nu ved jeg, at jeg savner dig, når jeg har været det for længe. Der skal kun en lille uge til.

Hils din nabo fra ElboBladet. Du kan hurtigt komme til at savne ham eller hende.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Mystisk musikvideo fra Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny genbrugsbutik i Prinsessegade: Sussi udlever retrodrømmen

Elbobladet

Hun var SÅ forsigtig, men endte alligevel med at smitte hele familien: Nu advarer Gitte alle andre mod at lade corona-paraderne falde

Elbobladet

Mere liv i Vendersgade: Patienter rykker ind og ny restaurant er på vej

Elbobladet

Arkana kommer til sommer

Elbobladet

Nyt liv på vej i det gamle bøfhus: Succesfuld dessertcafé vælger Fredericia foran Odense, Herning og Aarhus

Elbobladet

Venner er gået sammen om at åbne tattoo-butik: - En fælles arbejdsdag er bedre end en dag derhjemme

Elbobladet

På den 2. side: Klar, parat, spis

Annonce