Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Pausemusikken længe leve

Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Søren Gylling

Forleden havde jeg brug for at ringe til et kontor, hvor jeg på forhånd vidste, at jeg kunne komme til at vente i telefonen.

Med frisk strøm på mobilen sætter jeg mig i et ledigt lokale på redaktionen og tager imod telefonkøens pausemusik.

Pausemusik er en balancegang: Den skal holde mig i ro, men må ikke lulle mig i søvn. Den skal holde mig tændt, men må ikke tænde mig af. En slags kunstigt koma.

Annonce

Nogle telefonsystemer er udstyret med en lydkvalitet, der lyder som min ungdoms Commodore 64: Firkantede og livløse toner. Men nu, hvor min ungdoms hjemmecomputer er sat på mindernes høje piedestal, kalder maskinmusikken mig hjem til en tabt tid. En tid, hvor Gorbatjov og Reagan giver hinanden hånden, sirenerne testes hver onsdag, og hvor det kun koster én krone at dulme sukkertrangen i slikkioskens buffet, der sælger bolsjer stykvis.

Jeg burde tromme utålmodigt i bordet, mens jeg venter. Men i stedet falder jeg helt til ro.

Dut, dut, båt, duuut, ding, dingbåt, duuutt.

Jeg læner mig tilbage i stolen og mærker ryglænet give lidt efter for min tunge krop. Min trøje har en fold på skrå hen over ryggen. Folden generer mig ikke - jeg kan bare mærke den. Det er ren mindfulness.

I fjerde klasse købte jeg et digitalur via et postordre-katalog. Ligesom Lacoste-trøjer og læderslips var digitalure the shit i de år. Urenes metalremme nev i huden, men på den 2. side af smertetærsklen lå klassekammeraternes forjættende anerkendelse.

I fjerde klasse købte jeg et digitalur via et postordre-katalog. Ligesom Lacoste-trøjer og læderslips var digitalure the shit i de år. Remmene af metal nev ganske vist i huden, men man må lide for lidt klassekammeraternes opmærksomhed.

De andre drenge havde kæmpeure med lommeregner. Mit nye ur kunne spille "Für Elise". Det normalt smukke stykke musik blev ganske vist afviklet med skærende bip-toner, der ville få Beethoven til hilse sin døvhed velkommen. Men i nogle få, dyrt købte minutter var mit håndled centrum for beundring.

Pludselig bliver musikken afbrudt, og et rigtigt menneske siger; "hvad kan jeg hjælpe med?". Jeg retter mig op, og folden i min trøje forsvinder sammen med digitaluret og klassekammeraterne.

Nutiden er tilbage. Måske jeg skulle ringe op igen...


Hils din nabo fra ElboBladet.

Annonce
Elbobladet

- Noget af det, jeg sætter allermest pris på, er de butikker og caféer, som stikker ud fra det almindelige, mener jurymedlem, som gerne ser mere af dette i Fredericia

Annonce
Elbobladet

Særlig grund til travlhed i borgerservice: Derfor skal du bestille tid inden turen til rådhuset

Annonce
Elbobladet

Brug februar til at tjekke huset for vinterskader

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Uenige om daglig drift: Golfklub må finde ny forpagter til restaurant før tid

Elbobladet

Årets spejderleder 2021

Elbobladet

Præstens klumme: Har du fået huskekage for nylig?

Elbobladet

Efter mere end 60 år er Jørgen Olesen fraflyttet sin gård: Nu får ridecenter nye ejere

Elbobladet

Se video: Sådan reagerede nogle af butiksindehaverne, da de blev overrasket med nominering til Byens Bedste Fredericia

Elbobladet

Dilettant i Erritsø udsættes

Elbobladet

Biblioteket efterlyser fantastiske forsider

Elbobladet

Fredericialandkortet: Ibi Støving er vild med Fredericia

Elbobladet

Så er spændingen udløst: Her er de nominerede til Byens Bedste Fredericia 2021

Elbobladet

Corona-presset brugsuddeler søgte medarbejdere på Facebook og fik overvældende respons: - Jeg er virkelig taknemlig

Elbobladet

Glade smil: Klinik i Fredericia kåret som allerbedst til at have elever

Elbobladet

Cykel Kai bliver opkøbt af ny cykelbutik, hvor han bliver ansat: - Nu har jeg arbejdet 80 timer om ugen i 41 år, så det er vist på tide, at jeg trapper lidt ned

Annonce