Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Sangen om sexchikane gik i hak

 Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Søren Gylling
Annonce

Forleden sad jeg ved spisebordet i køkkenet og smilede.

Køkkenets gamle ghettoblaster var fodret med en Shubidua-opsamling, og jeg tænkte tilbage på den store musical på Fredericia Teater. Jeg har gemt programmet fra forestillingen.

På et af de mange fotos ses en strandløve med vaskebræt. Han har en vandtæt walkman hængende i badebuksen, mens han muskel- og edderspændt spankulerer rundt i vandkanten og vil ses på, og stranden lyder som New York, mand!

Walkmanen tilhører min nabo, som havde lånt den ud til Fredericia Teaters millionmusical. Og med så tætte relationer til showet følte jeg et klart medejerskab af forestillingen. Og den fornemmelse bredte sig videre til Shubiduas musik, der fra en god gammel cd strømmede ud i mit køkken og frit fløj hen over den ventende opvask og frem til mine smilende ører.

Men! Pludselig lægger jeg mærke til teksten i sangene. Og da jeg for få minutter siden har læst i ElboBladets søsteravis, Fredericia Dagblad, er min sexisme-radar ved at starte op.

Først hører jeg 1992-sangen "Sexchikane", hvor en mand fortæller om at blive taget på låret. "Det er typisk, det er os, der skal bringe det på bane: Vi finder os ikke i sexchikane", lyder det blandt andet i den 28 år gamle sang.

Undervejs gennem sangen går skiven i hak som en anden Milli Vanilli-koncert, så jeg må give den et puf for at komme videre.


Men I må godt være smukke, imens vi falder for jeres intelligens.


Næste nummer på cd'en er "Kære Lone" - også fra 1992. "Jeg elsker din krop", synges der til Lone, som får at vide, at "der er nemlig en mening med alle de buler den har fået", hvorefter kroppens buler besynges som steder, hvor man henholdsvis kan få mælk eller køre kælk.

Nådada, de lever godt nok på kanten, tænker jeg, mens jeg bladrer i mit musicalprogram og forsøger at ryste "bare ingen bliver sure"-frygten af mig.

Annonce

Hvad tænker naboerne?

Efter yderligere et nummer kommer vi så til "Danske sild", hvor der synges om Danmarks kvinder. "I må godt være smukke, imens vi falder for jeres intelligens", lyder det fra den gode Bundesen, som til sidst varierer med "I må godt tie stille, imens vi falder for jeres intelligens."

Jeg overvejer nu at skrue ned for ghettoblasteren, fordi nabolaget endelig ikke må opdage, at jeg hygger med den slags. Måske de kan høre det ud gennem køkkenvinduet, som står på klem. Men på den 2. side: Jeg er som limet til stolen, bordet, kaffekoppen og musicalprogrammet.

Mens jeg bunder koppen, er vi i gang med 1997-sangen "Michael".

"Lille pige som skal føde snart, Gi' dog barnet den allerbedste start", synges der uden tanke for, at det jo er voksne kvinder - ikke små piger - der føder.

Heldigvis var kaffekoppen nu tom. Ellers havde jeg fået kaffen galt i halsen. Og når man får kaffen galt i halsen, hoster man. Og når man hoster, skal man gøre det i ærmet - og det var mine ærmer alt for korte til. Så det ville bare være gået helt galt.

I øvrigt: Strandløven var spillet af Kim Ace Nielsen - ham, der siden gik hen og blev Tarzan, da jungledrengen foldede sig ud i Fredericia Teater. Og slog sig macho på brystet.

Hils din nabo fra ElboBladet.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Ny bog om Skærbæk på vej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny liste klar: Her skal du også bære maske eller visir i Fredericia

Elbobladet

Nedsparing kan booste din pension markant

Elbobladet

Mundbind er på plads mellem indkøbsvarer og skolebøger - efterspørgslen på smarte mundbind er stor

Elbobladet

Trinitatis Kirke har fået ny præst

Elbobladet

Julemand med visir?: Borgmester lover masser af juleri med en juleby under trygge coronavilkår

Annonce