Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Svanerne fik kolde fødder

Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Søren Gylling

Forleden kom jeg kørende lige nord for Nordbo-kvarteret, hvor jeg altid har glædet mig over det pludselige skift mellem land og by. Her sker skiftet som at vende en hånd. Som fra nat til dag med et enkelt blink.

Nå, men jeg kommer kørende i en betagende smuk, klar, frostkold, skyfri morgen. Med solens gyldne lys i ryggen og min aktuelle yndlings-cd i afspilleren (fordi en cd bare lyder bedre!). På vej til en snak med en spændende person med en god historie. På vej mod en god dag.

Ud gennem sideruden til højre bemærker jeg en flok svaner. De flyver mod syd, hvilket jeg ikke lige kan få til at passe med min begrænsede indsigt i trækmønstre og årstider. De flyver så lavt, at en dreng i toppen på mit barndoms æbletræ ville kunne nå dem, hvis han strakte sig.

Annonce


Jeg kan se hver eneste fjer på fuglenes vinger. Jeg fornemmer at have øjenkontakt med hver af svanerne.


Langsomt svinger svanerne til højre og flyver nu med retning mod mig. Jeg holder ind til siden for at nyde synet.

Langsomt kommer de tættere på, og jeg kan se, at der er seks svaner. Jeg slukker for cd’en og ruller vinduerne ned. Svane-vingesus skal ikke kun ses, men også høres.

I V-formation passerer se seks forbi – måske 30 meter foran mig og helt nede i seks-syv meters højde. Jeg har stadig lyset i ryggen og kan se hver eneste fjer på fuglenes vinger. Jeg fornemmer at have øjenkontakt med hver af svanerne – som når jagerpiloter i formation vinker til hinanden fra cockpit til cockpit.

Jeg får lyst til at fotografere dem, men vælger at jeg på den 2. side hellere vil nyde øjeblikket fuldt ud og uforstyrret.

Mayday - mayday

De seks svaner flyver videre ud over marken og drejer yderligere til højre. For at holde formationen er den yderste svane til højre nu så langt nede, at dens højre vinge næsten når jorden. Som når et flys vingespids strejfer marken under en nødlanding.

Normalt ville man nu høre en mayday-melding. Men nu ser jeg formålet med den jordnære flyvning: Svanerne har fundet nogle venner, som de vil snakke med. Kort efter lander de elegant og indleder en samtale – måske om ham gloaben i bilen derovre.

Jeg kører videre.

To dage senere er jeg tilbage samme sted. I mellemtiden er vinteren for alvor kommet til Fredericia. Det sner og fyger og er godt gammeldags skivekoldt. Over mig flakser tre svaner. På vej mod syd, og jeg undrer mig igen over trækmønstre og årstider – og over, at de overhovedet kan flyve i det vejr.

Det viser sig, at svaner – lige som gæs – er frie fugle. De forlader kun et område, hvis ikke der er mad nok. Ligesom mennesker.

Dejligt med frihed. Men nu, med sne, is og klaprende tænder tænker jeg, at de seks svaner fra forleden har fået kolde fødder. Og har fortrudt, at de ikke tog afsted.

Hils din nabo fra ElboBladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Færdig med at 'kigge på vinduer': Bent har fået ny livsglæde efter at gøre op med gangproblemer

Elbobladet

John kan fejre 40 år som mælkemand

Elbobladet

Vendersgade-butikker er frustrerede over sivegade-debat: - Hvorfor er der slet ingen, der spørger os?

Elbobladet

Happy jazz i Tøjhuset

Annonce