Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Tilflytteren gav mig det bredeste smil

Journalist Peter Friis Autzen. Foto: Søren Gylling

Forleden gik jeg på gaden i Fredericia. Jeg har gået der hundredvis af gange før - måske endda tusinder. Alligevel er der altid nye detaljer at glæde sig over.

En port står åben, og inde i baggården holder en ny barnecykel parkeret med skrig-pink støttehjul og et bannerflag på en høj pind, som lyser op i baggårdens eneste solstråle.

På en tagryg sidder en stor, stille måge. Dens helt perfekt hvide bryst lyser op i den lave sol og ligner næsten en sandslebet sten ved Vesterhavet.

Annonce


Jeg smiler nu så meget, at mine kontorspændte skuldre helt slapper af. Og kvinden har endda stadig ikke sagt det bedste.


En ung mand bukker sig for at samle en cigaretpakke op og smide den i skraldespanden.

Foråret er på vej, og duften fra åbne køkkenvinduer flyver mig i møde. Der er lys over land og frikadeller i farvandet.

Jeg kan mærke, at de mange små smil bider sig fast i mig. Og jeg aner ikke, at det største er på vej.

Se, dét er et kompliment!

Mod mig kommer en kvinde gående. Hun er yngre end mig - men det er der flere og flere, der er. Hun nikker smilende til mig og standser op.

- Er det ikke dig fra avisen?

Jeg kan høre på hendes tonefald, at hun ikke varmer op til kritik af manglende kårekturlæsning. Så jeg tilstår straks.

- Jo.

Kvinden fortæller, at hun er tilflytter. Hun har boet i Fredericia i omkring tre år. Og hun holder af at læse ElboBladet, som hun hver uge henter ind til køkkenbordet og bladrer igennem. Hun glæder sig over at følge med i byens liv og tilbud. Og hun nyder at læse om byens mennesker.

Jeg elsker, når folk taler pænt om ElboBladet. Så jeg smiler bredt og nyder øjeblikket i fulde drag. Og så kommer det bedste:

- Avisen gør, at jeg kender Fredericia meget bedre, end jeg ellers ville have gjort.

Hendes ord rammer som et hammerslag lige midt på min det-har-fanme-været-en-god-dag-i-dag-knap. Det er er det største kompliment, mine kolleger og jeg kan få. Overhovedet.

I avisen her skriver vi jo om stort og småt. Fordi livet i en by byder på stort og småt. For os handler det om, at vi alle - altså dig, mig, din nabo, dine kolleger, dine børns klassekammerater, deres forældre, alle dem på den 2. side af vejen og alle andre - kan mærke, at vi er fælles om vores by. Både det gode og det træls.

For en by ikke kun er en samling huse, der tilfældigvis ligger i nærheden af hinanden: En by er dens mennesker.

Det kunne tilflytter-damen mærke, fordi hun læser ElboBladet. Og jeg kan mærke, at det stadig får mig til at smile. Og jeg ved ikke engang, hvad hun hedder.

Hils din nabo fra ElboBladet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Rollo er hypnotisør

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce