Annonce
Elbobladet

Påsketur til København og Skåne med menighedsrådet

Annonce

Taulov: Taulov Menighedsråd har i samarbejde med Unitas Rejser arrangeret en tredages bustur til Sjælland, København og Skåne. Der er ledige pladser, så den udbydes til alle interesserede. Turen foregår fra tirsdag 7. april til skærtorsdag 9. april 2020.

Tilmeldingsfristen er den 15. januar.

Den første dag gøres der stop ved markante kirker på Sjælland som Sorø Klosterkirke, Fjenneslev Kirke og Sct. Bendts Kirke i Ringsted - kirker, der stammer fra 1100-tallet. Der bliver overnatning på et godt hotel i Københavns centrum. Anden dag køres en tur over Øresundsbroen, hvor Lund Domkirke besøges. Bussen er tilbage i København i god tid. Aftenen er til fri disposition til teaterbesøg eller lignende. Skærtorsdag er der mulighed for at deltage i højmessen i Københavns Domkirke. Herefter er der rundvisning på Christiansborg med ruinerne af Absalons borg og de kongelige repræsentationslokaler med Bjørn Nørgaards gobeliner. Bussen returnerer til Taulov Sognegård sidst på eftermiddagen.

En brochure med praktiske oplysninger og tilmeldingsblanket kan fås ved henvendelse til taulovkirketjener@gmail.com.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Fredagsjam på Tøjhuset genopstår

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ugens hund: Debbie elsker eventyr

Annonce