Annonce
Elbobladet

Peugeot 3008 får løven til at brøle

Udfordrer man Peugeots 3008 hybrid plug-in, kan man næsten høre løve brøle, i hvert fald når det gælder modellen med 300 hestekræfter og firehjulstræk. Foto: Flemming Larsen
Med 300 hestekræfter under motorhjelmen oplever man masser af vildskab i Peugeots 3008 hybrid plug-in, og så er der også masser af plads til familien.
Annonce

Motor: Peugeot 3008 oser af vildskab, i hvert fald hvis man vælger modellen med 300 hestekræfter og firehjulstræk. Og de to klapper fortæller samtidig én, at der er tale om en hybrid plug-in, som kan køre op til 59 kilometer på strøm alene på en opladning af litiumion-batteriet.

Det er dog ikke de 59 kilometer, man tænker på, når man tager plads bag rattet.

Det er vildskaben, de 300 hestekræfter. Kombinationen af benzinmotoren og de to elmotorer får løven på kølergitret til at brøle, når de mange hestekræfter slippes løs. Det samlede drejningsmoment er hele 520 Nm, og træder man speederen i bund, accelererer bilen fra 0 til 100 kilometer i timen på bare 5,9  sekunder, hvilket er fornemt, når man tænker på bilens størrelse og vægt.

På trods af de mange hestekræfter og bilens accelerationsevne har hybrid plug-in-udgaven en CO2-udledning på mindre end 29 g/km efter WLTP-standard.

Tophastigheden er 240 kilometer i timen, og bilen kører op til 76,9 km/l ved blandet kørsel.

Annonce

Sensuelt design

Det er dog ikke det, man skal sælge bilen på til fruen. Heller ikke modellens formfuldendte bagende og markante frontparti, der som hos Jennifer Lopez giver bilen et dynamisk udseende. Det er fransk, når det er bedst.

Men historien om førerens smag for biler og for den sags skyld for kvinder, skal man sammen med modellens vildskab holde for sig selv, i hvert fald når der skal handles bil.

Man skal ikke tale om modellens formfuldendte bagende og markante frontparti og i den sammenhæng  nævne Jennifer Lopez, når man tager fruen med ned til Peugeot i Vejle. Foto: Flemming Larsen

Bilimportøren  skal også have ros for kabinen; her er alt underspillet lækkert.

Sæderne er behagelige at sidde i. Kabineindretningen skiller sig ud med Peugeots digitale i-cockpit: Detaljerne består blandt andet af bilens infotainmentsystem, der betjenes ved hjælp af slanke vippetangenter som på et klaver, men vel at mærke i alu-look.

PEUGEOT 3008 HYBRID4 300 SUV AWD EAT8

MOTOR: 1.6 l (1598 ccm), 4 cyl., benzin

Hestekræfter: 200 HK (147 kw), forhjulstræk

Acceleration: 0 til 100 km/t 5,9 sekunder

CO2: 29 g/km

Topfart: 240 km/t

Brændstofforbrug: 76,9  km/l ved blandet kørsel.

Køreklar vægt: 1.928 kg

Pris fra: 469.990 kroner

I begyndelsen skulle jeg lige vænne mig til tangenterne, men når man først er blevet dus med de mange funktioner, finder man ud af, at de er godt placeret.

I testbilen følte jeg mig også med det samme godt tilpas i førersædet; jeg ved ikke noget bedre end at sætte mig til rette i et sæde, hvor man uden problemer kan opholde sig i længere tid.

Selv kabinen er luksuøs på den fede måde; jeg kan godt lide den måde, tingene matcher hinanden på.

Annonce

Aggressiv på den fede måde

Det, jeg godt kan lide ved testbilen, er, at man kan køre af sted med indflydelse på, hvordan hele systemet opfører sig. Peugeot giver flere muligheder for at påvirke kraftfordelingen; Zero Emission-indstillingen er lig med konstant elektrisk kørsel, når der er strøm på batteriet, mens Sport sætter alle kræfter ind fra alle motorer, men det koster på forbruget.

I Hybrid-indstilling er det systemet, der selv vælger den mest effektive løsning, og blandt de andre indstillinger gemmer sig e-Save, som lader føreren vælge i en menu, om der skal gemmes strøm til eksempelvis at køre i byen eller i en miljøzone. Her kan man selv vælge, om der skal gemmes strøm til 10 eller 20 kilometer, eller om al kraften i batteriet skal gemmes til senere brug.

Kørslen er komfortabel; det uanset om man kører i byen, ad snoede landeveje eller på motorvej. Retningsstabiliteten er god, og der er en god tyngde i styretøjet. Der er kontant afregning, så når man drejer på rattet, reagerer bilen prompte. Også selv om jeg lige skulle vænne mig til rattet, der har nogenlunde sammen størrelse som Lotus Super 7, men som bestemt er med til at gøre bilen mere sporty end firmaagtig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Mormors jordbærhimmel

Annonce