Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Aprilsvejr!

Genrefoto: Signe Andersen

Det er forår! I de sidste dage er det eksploderet i fuglekvidder og forårsfornemmelser, selvom det stadig kan være koldt.

Aprilsvejr kalder vi det, for det skifter, som vinden blæser. Ligeså blandet som vejret er i april, ligeså vidt spændes buen netop om foråret. De modsatrettede kræfter er på spil. Fra fortvivlelse til fryd.

B. Bjørnson skrev allerede for 150 år siden om de kræfter i en sang, der fik en kæk melodi. (Højskolesangbogen nr. 305)

Annonce

”Jeg vælger mig april!

I den det gamle falder

i den det nye får fæste;

det volder lidt rabalder, -

dog fred er ej det bedste,

men at man noget vil. ”

Sognepræst Elin Skoven har skrevet denne uges præsteklumme. Arkivfoto: Torben Glyum

Særlige i år er der noget, der må falde, før det nye kan komme til. Vinterens kuldegrader. Men jo også alt det, som vi hen over måneder forventer og håber og tror kommer til at blive fortid: Restriktioner, og isolation. Forsamlingsforbud og angsten for smitte mv. Men jo også savnet af dem, der er døde fra os.

Og det nye, som Bjørnstjerne Bjørnson taler om, ja det er alt det der får sommer til at blive til. Og i år er vi os pinligt bevidste om, at det ikke mindst er fysisk samvær, nærvær, og samtale. Sådan helt almindeligt bare at mødes og dele livet med hinanden. I kirke og i skole, på job og i fritiden. Drikke en kop kaffe og synge en sang eller salme sammen. Glemme sig selv, fordi livet distraherer én på sundeste vis.


Aprilsvejr kalder vi det, for det skifter, som vinden blæser. Ligeså blandet som vejret er i april, ligeså vidt spændes buen netop om foråret. De modsatrettede kræfter er på spil. Fra fortvivlelse til fryd.


Kvinderne ved graven gik med længsel påskemorgen. Den var affødt af det ”rabalder”, de havde gennemlevet i dagene forinden. Og da de i gravhaven ser, at Gud mod al forventning er nær, bliver det virkelig - ikke kun april, men sommer - fysisk og åndeligt for dem.

De får troen tilbage. De bliver ganske vidst bange, men også ivrige, for en kæmpe eksplosion af liv skyller ind over dem. Efter mange dage bag lukkede døre, ved de nu igen, hvad de vil.

De vil hjem og puste nyt liv i dem derhjemme. Udvide deres rum og kalde de andre ud af sorgen, eller gi' dem retning, så de kan leve godt med den.

Lad os skynde os at ile bag efter de kvinder. Tro på, at det nye, som Bjørnson skriver om, får fæste. Lige nu og her og på den lange bane, som kun Gud ved om.

Glædelig påske, glædeligt forår!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Nyansættelse hos frisør

Elbobladet

John kan fejre 40 år som mælkemand

Annonce