Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Da kunstneren blev præst for præsten

Ole Engberg har skrevet denne uges præsteklumme. Privatfoto

Onsdag 27. april blev en mærkedag for mig. for her oplevede jeg mødet mellem stor kunst og stor menneskelighed. Det var i Hjerting Højskoleforening, som havde formået at få Peter Brandes til at tale om sin kunst i særdeleshed det storslåede Gesamtkunstwerk i Nørremarkskirken i Vejle.

Han valgte imidlertid at begynde aftenen med at udlægge det fremragende kunstværk, man har i Hjerting kirke, som er skabt af arkitekten Allan Havsteen Mikkelsen og Robert Jakobsen, som var Peter Brandes’ læremester og gode ven. Han forklarede, hvordan skrot kan forvandle sig til stor kunst i de rigtige hænder, og hvordan sammensvejsede rustfigurer ved at blive påført guld kan blive hellige figurer. Derfra bevægede han sig ind på sit liv som kunstner med et åndeligt ærinde.


Mange vil sikkert kende hans kæmpestore fod i Tønder på Ecco-højen. Foden er støbt i bronze og er 7 m lang - 5,2 m høj og 2,9 m bred. På fodens bagside lige over akillessenen er der et relief af den korsfæstede Kristus. Foden står på en varde – en høj i landskabet, som folk i marsklandskabet har kunnet søge i sikkerhed på under stormfloder. Foden er et udtryk for menneskets enestående bevægelighed. På den kan man bevæge sig, hvorhen man vil, men altså også derhen, hvor man i grunden ikke vil, og så er der tale om flugt.

Annonce
Sådan ser den kæmpestore fod, som Peter Brandes står bag, ud. PR-foto

Du kan flygte i sikkerhed, i hvert tilfælde for en stund, hvis der ellers er et sted, der rager op over de oprørte vande. Men siger kunstneren, også der, hvor du måske ikke når i sikkerhed, er der en frelse at opnå. Relieffet over akillessenen af den korsfæstede Kristus taler sit tydelige sprog om, at der er en, der er gået foran os i døden og har sejret, så døden har lidt nederlag og livet har forrang for døden.

I flere af Peter Brandes’ kunstværker er Kristus enten styrmanden med hånden på roret eller den, der står forrest i stævnen og med oprejst pande stævner ind i mørket uden at tvivle om sejren over mørket, der venter.

I den situation, som Ukraine i dag befinder sig i, er det vanskeligt ikke at føre Peter Brandes tanker over på de millioner, der nu igen må bruge deres fødder til at bevæge sig et sted hen, som de ikke havde tænkt sig.

Citat fra tekst

I den situation, som Ukraine i dag befinder sig i, er det vanskeligt ikke at føre Peter Brandes tanker over på de millioner, der nu igen må bruge deres fødder til at bevæge sig et sted hen, som de ikke havde tænkt sig. Vi må håbe, at de også må finde deres vej og at der vil være hjælpere for dem, som der var for de danske flygtninge og modstandsfolk, der blev hjulpet over til Sverige i de små både.

Med særlig tilladelse fra Peter Brandes bringer vi her et billede af skulpturen.


I skrivende stund nærmer vi os 4. maj, hvor vi her i landet kan fejre 77. års dagen for vores befrielse. Her i byen sker det på forskellig måde, også ved Alsang i Trinitatis kirke. Her synger vi blandt andet ”Det haver så nyeligen regnet”, som første gang blev sunget ved en sommerfest i 1890 i studenterforeningen i Sønderjylland. Altså 30 år før genforeningen, men sunget med håb om at den kamp, der må føres for frihed og ret, så freden igen kan indfinde sig, vil lykkes. Her vil vi synge med taknemmelighed og håb om, at det også vil gå sådan for de ukrainere, der nu lider under en voldsmagts overfald!


I disse dage udsender Militærhistorisk Forening i Fredericia en flyer om snublesten i Fredericia.

Begrebet ”Stolpersteine” er er en del af et verdensomspændende kunstværk, der blev påbegyndt af den tyske kunstner Günter Demnig i 1992. Kunstværket består pt af ca. 74.000 messingbelagte brosten på 9x9 cm. Snublestenene er fordelt i 26 lande, og i Danmark indgår København, Odense og Kolding i kunstværket.

Nu indbydes vi til at være en del af dette kunstværk ved at støtte, at sådanne sten bliver nedsat her i byen, hvor ofre for besættelsesmagten har boet. Det projekt ser jeg i forlængelse af den enkelte kunstners som Peter Brandes’ værker. Når vi vælger at deltage i det, så vælger vi også et – det må aldrig ske igen! Der kaldes på os. Der kaldes på vores ansvar for ikke at se til siden, når voldsmagtens ofre banker på vores dør, og der kaldes på beslutsomhed til at være parat og slutte kreds om den fane, vi har kær.

Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Lyserød eksplosion lige fra morgenstunden

Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Grøn er håbets farve

Annonce
Elbobladet

Vær med til at sikre en god folkeafstemning: Bliv valgtilforordnet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Du risikerer at blive spurgt: Hvad skal vi sælge Fredericia på til turisterne?

Elbobladet

Nu kan du godt finde mountainbiken frem: Nyt spor for alle indviet

Elbobladet

S-profil i Fredericia er ny mand i spidsen for sosu-skoles bestyrelse

Elbobladet

Natklub-ejer er stolt efter prisuddeling i Barcelona

Elbobladet

Julie havde en elevtid fuld af prøvelser - nu er hun udnævnt til årets bedste lærling

Elbobladet

Præstens klumme: Da kunstneren blev præst for præsten

Elbobladet

På den 2. side: Skraldespand og some-brydere

Annonce