Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Fodbold er en evig kærlighed

Susanne Charlotte Knudstorp har skrevet denne uges præsteklumme. Privatfoto

Mit første minde med fodbold husker jeg tydeligt. Jeg var sammen med min far på vej fra Asserballe på Als til hans fødeby Hjørring i Vendsyssel. Året var 1964. Vi gjorde holdt i Vejle. For der var fodboldkamp mellem Vejle og AB, min fars yndlingshold fra tiden som veterinærstuderende i København.

Jeg sad på min fars skuldre. Vi stod sammen med mange andre, og stemningen var intens – som jeg, knap 4 år, oplevede det!

Så, pludselig, råbte en dreng, noget ældre end jeg: Spark ham!

Annonce

Det chokerede mig. Det var da bolden, der skulle sparkes til og ikke spillerne. Jeg var rystet, så rystet, at jeg endnu husker det 57 år efter. På hele turen op til Hjørring kommenterede jeg dette udråb. Det ville være forståeligt nok, hvis min far helt fortrød, han havde taget mig med. Gad egentlig vide, om AB vandt?

Fodbold er en fantastisk sport. Der er så mange følelser i spil. Spillets skønhed, dets charme, dets råhed og dets fuldstændige umulige følelsesmæssige op og nedture. Det er hårdt at være fan. Det kan jeg skrive under på, og man kan spørge enkelte beboere på Blåhøj. Da Liverpool spillede Champions League i 2018 imod Real Madrid, måtte jeg ud på vejen og råbe min frustration ud. Der var en Real Madrid-spiller, der ikke spillede fodbold, men begik vold i stedet! Jeg troede, jeg var alene på vejen; det var jeg ikke…

Fodboldglæden er smuk. Den må bare aldrig overdrives og blive til vold for voldens skyld. Holder man spillet fast i dets regler og kæmper fair, på banen som på tilskuerpladsen, så er der ikke meget, der kan sammenlignes med en skøn kamp.


Fodbold kan begejstre og frustrere. Men fodbold kan også samle på en utrolig stærk måde.


Jeg er Liverpool-fan. Ja. For nogle år siden så jeg anden halvleg af Liverpool imod Borussia Dortmund. Fantastisk kamp. To hold, der fik det bedste frem i hinanden. Eventyrlige mål og spænding til det sidste. Jeg ved ikke, hvem det var, jeg stod ved siden af oppe ved baren på Den Engelske her i byen, men staklen måtte lægge arme til mine jubelslag, da Liverpool i sidste øjeblik scorer sejrsmålet. Jeg undskylder hermed!

Fodbold kan begejstre og frustrere. Men fodbold kan også samle på en utrolig stærk måde. Da Christian Eriksen faldt om på banen, da rejste sig først hans holdkammerater, så modspillerne og efter en times ulidelige uvidenhed om Eriksens tilstand, publikum. De finske fans råbte: Christian! Og de danske fans svarede: Eriksen.

En stærk og smuk bøn fra mennesker, der i fællesskab håber i magtesløshed.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Margrethe VI er på skånekost

Annonce
Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Hvor svært kan det være?

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Tidligere bankmand vender hjem: Vil spare de lokale for penge med uvildig, økonomisk rådgivning

Elbobladet

1000 gratis trøjer var væk på én time: Folk strømmede til FC-kamp og tribune-indvielse

Elbobladet

Gør brætspil til en succes - selv for den dårlige taber

Elbobladet

Jacob redder maden hos Den Gyldne Ovn: Restauranter oplever rift om Too Good To Go-poser

Elbobladet

Padlock Chain serverer egen øl til koncert

Elbobladet

60 års jubilarer fra Treldevejens Skole

Elbobladet

El og plug-in udgør nu 40 procent af bilsalget

Elbobladet

Få din vin til at smage endnu bedre med disse tips

Elbobladet

Yusuf åbner nyt pizzeria i næste uge: Han satser på egne opskrifter og god plads til spisende

Elbobladet

Skobutik drejer nøglen om: Vil i stedet fokusere på nethandel

Elbobladet

Fredericia på landkortet: Vi var en storby i vikingetiden

Elbobladet

Efter flere års skattejagt: Henry har endelig, endelig, endelig fundet sin skat

Elbobladet

Efterårets store naturoplevelse: Sæson for krondyr i brunst

Elbobladet

Ny æra for gågade: Vendersgade skal være Løvestrøget igen

Elbobladet

Ny, lille kortfilmsfestival blev løbet over ende - der kom tusindvis af film ind fra hele verden

Elbobladet

Læser I med, kvinder? Lingerikæde åbner butik i gågaden

Elbobladet

Sensommerhaven: Få insekter og sommerfugle til at flokkes

Elbobladet

Flaskepost fundet efter 100 år i mur: Nu har den fået sin egen glasmontre

Elbobladet

Musicalteater får konkurrence: Musik, dans og skuespil om verdenskendt stemme

Elbobladet

Disse tre ting opbevarer du muligvis forkert

Elbobladet

Surfshop i Kanalbyen udvider med sauna og stor café

Annonce