Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Håbet kommer tilbage!

Kirsten Nielsen har skrevet denne uges præsteklumme. Privatfoto

For tiden lukker vi stille Danmark op igen. Børn må komme i skole, butikker bliver åbnet, vi må komme på udendørs restaurant, og i kirkerne må vi synge sammen igen og holde gudstjenester af normal længde. Men det har været og er stadig en svær tid for mange. I nyhedsudsendelser og magasinprogrammer har vi hørt, at den sociale isolation og det manglende samvær med både familie og venner har slidt hårdt på såvel unge som ældre. Mismodet har sneget sig umærkeligt ind over mange, og det kan være slidsomt at bevare sit håb i en vanskelig tilværelse.

For mig er noget af det mest afgørende i kristendommen, at Jesus altid siger, at der er et håb for alle. Der er håb – også på de mest håbløse steder. Et menneskeliv kan være svært og vanskeligt, men Gud opgiver os aldrig.

Kristendom påstår ikke, at vi kommer til at leve et liv på skåneprogram. Martin Luther King sagde engang: ”Vov at tage det første skridt i dit liv i håb. Du behøver ikke se hele trappen – bare det første trappetrin.” Og jeg læste for nylig en sand historie om, hvordan et menneske uventet fandt nyt håb.

Annonce

For få dage siden var der uddeling af årets Oscar-statuetter med to danske vindere. I midten af 1800-tallet var Edwin Booth den mest kendte skuespiller i USA. Som ganske ung mistede han sin far, og begge hans koner fik tragiske skæbner. I 1865 skete hans livs største katastrofe, da hans lillebror John gik ind i en teaterloge og myrdede præsident Abraham Lincoln. Edwin Booth havde været en stor tilhænger af præsident Lincoln og var utrøstelig over, at hans bror var morderen. Han blev ved med at optræde på scenen med succes. Men han var en knækket mand – uden livsmod og fremtidshåb.


vi må altid stole på, at når vores livskilde er stoppet til af håbløshed og opgivenhed, så kommer Gud til os og bringer nyt håb med sig.


En dag stod han på en togperron for at komme til frem til den næste teaterscene. Perronen var fyldt af mennesker, der maste og skubbede til hinanden. En høj ung mand blev nådesløst presset længere og længere ud mod togskinnerne og råbte forgæves om hjælp. Booth så det, smed resolut sin kuffert, løb hen til den unge mand og hev ham væk fra skinnerne lige før, lokomotivet kom buldrende ind. Den unge mand genkendte skuespilleren og sagde: ”Det var i sidste øjeblik, mr. Booth”. I samme øjeblik genkendte Booth også den unge mand. Det var Robert Todd Lincoln, den myrdede præsident Lincolns søn. Glæden over denne redning fjernede skyggen over Booths sind og gav ham det tabte livsmod tilbage.

Sådan kan det ske, at vi på de mest uventede måder får lov til at finde nyt håb. Måske ikke på samme spektakulære måde som Booth, men vi må altid stole på, at når vores livskilde er stoppet til af håbløshed og opgivenhed, så kommer Gud til os og bringer nyt håb med sig. Intet menneske bliver nogen sinde forladt, glemt eller overset af Gud. Den tro kan vi holde os til, leve hele vores liv på og bevare håbet i svære tider på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ugens hund: Rollo er hypnotisør

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce