Annonce
Dette er en klumme. Den udtrykker skribentens holdning.
Elbobladet

Præstens klumme: Har du fået huskekage for nylig?

Eva Jerg, sognepræst ved Christianskirken i Fredericia, har skrevet denne uges præsteklumme. Foto: Peter Leth-Larsen

For nogle år siden udgav Alzheimerforeningen en opskrift på en huskekage. Det er, som jeg husker det ;-), min bedste opskrift på drømmekage. Jeg kan godt lide drømmekage.

Drømmekage får mig bl.a. til at huske på børnefødselsdage i Folkeskolen, fra den tid, hvor der stadig måtte deles kage ud. Jeg kan godt lide drømmekage. For vi må aldrig glemme at drømme.

Jeg kan også godt lide pandekager. Og gennembagt snobrød. Og suppe. Og østers. Og meget andet. Men når jeg spiser pandekager, giver det mig en dårlig smag i munden. For pandekager er min huskekage. Pandekager minder mig om, at huskekage også betyder ”lussing” eller i mere overført forstand en ubehagelig oplevelse, der fratager en lysten til at gentage en bestemt handling.

Annonce


Vi skal endda nogle år tilbage. Til en kyndelmissegudstjeneste med efterfølgende pandekagespisning i vores sønderjyske præstegård. Der havde været mange mennesker igennem huset. Der havde været endnu flere pandekager. Nu var børnene puttede, og alle døre stod åbne for at lufte ud efter de besøgende og den intense duft af smørbagte pandekager.

Pludselig stod han bag mig i køkkenet. Jeg havde aldrig set ham før. Han havde ikke bagage med. Hvor han kom fra og hvor han skulle hen, stod hen i det uvisse. Men sulten var han. De sidste mange pandekager og friskbrygget sort kaffe fik hurtigt ben at gå på. Men han gik ingen steder. Selv efter et par timers venlig samtale – og endnu mere kaffe – så var han stadig ikke parat til at gå. Som i slet ikke.

Han blev tværtimod aggressiv i tonen, når det blev antydet, at det var sent, og at visitten var forbi. Han mente ikke, han havde noget sted at sove – og de overnatningsmuligheder, jeg fandt til ham, var han ikke interesseret i. En leder fra et af de overnatningssteder, jeg kontaktede, viste sig at kende manden særdeles godt. ”Du skal ringe efter politiet”, sagde lederen, venligt, men indtrængende.

Jeg har aldrig før i mit liv ringet til politiet. Jeg ringede. Let undskyldende. Og altså med dårlig smag i munden. Manden var jo trods alt kommet til en præstegård. ”Vi kommer”, sagde de. I mellemtiden var den besøgende blevet endnu mere direkte i tonen, men han nikkede venligt til politimændene, da de kom. De kendte hinanden. Det var 8. gang indenfor en måned, de skulle køre sammen.


Jeg kan stadig godt lide pandekager. Men det er en huskekage. For jeg tænker på manden hver gang, jeg spiser dem. Ham, der selv gik ind, og som blev venligt modtaget. Ham, som ikke gik frivilligt, men måtte hentes. Selvom alle professionelle sagde, at jeg havde gjort det rigtige, syntes jeg, jeg havde svigtet et medmenneske.

Jeg kan stadig godt lide pandekager. Men det er en huskekage. For jeg tænker på manden hver gang, jeg spiser dem. Ham, der selv gik ind, og som blev venligt modtaget. Ham, som ikke gik frivilligt, men måtte hentes. Selvom alle professionelle sagde, at jeg havde gjort det rigtige, syntes jeg, jeg havde svigtet et medmenneske.


I kirkerne spiser vi tit. Der serveres masser af kaffe og kage i kirkens lokaler.

Men hver søndag formiddag rækker Jesus os vinen og brødet og ordene: ”Gør dette til ihukommelse af mig” – eller med nyere ord: ”I skal spise brødet, så I husker det, jeg har gjort”. Det, Jesus gjorde, var aldrig afmålt eller halvhjertet. Jesus smed aldrig nogen ud, stoppede aldrig på halvvejen, men gik hele vejen. Dét er noget af en huskekage.


Når vi spiser brødet og drikker vinen i nadverens korte måltid, mindes vi om, hvem Jesus er.

Men måltidet skal også få os til at huske på, hvem vi selv er: Vi er altid en del af et fællesskab, der ikke er båret af, hvad vi formåede eller ikke formåede. Men et fællesskab, båret af Guds kærlighed. Selv der, hvor vi glemmer hinanden, dér husker Gud os.

Jeg holder stadig af pandekager. Skulle du komme forbi, byder jeg gerne. Og jeg lover dig: Du bliver ikke smidt ud efter den første.

Annonce
Elbobladet

Voldmester taler til cafémøde

Annonce
Elbobladet

Landsdækkende kæde kommer til Fredericia: - Det er et godt område for os

Annonce
Elbobladet

Fredericia bliver et nyt, grønt åndehul rigere - og du er inviteret

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Brandmand landede jobbet, han havde drømt om i 16 år: - Jeg bliver helt tændt af holdånden

Elbobladet

William Morris i ord og billeder

Elbobladet

Fredericias nye store gospelkor giver sommerkoncert

Elbobladet

Rigtig cirkus i Fredericia for første gang i tre år

Elbobladet

Sølvmedalje til Klara og Marco

Elbobladet

Præstens klumme: Guds rige er som et sennepsfrø

Elbobladet

Peter Schmeichel og medlemmer fra Magtens Korridorer skaber nyt Rock’n’Talk show

Annonce