Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Hope is not a strategy

Søren Thorsen har skrevet denne uges præsteklumme. Arkivfoto: Privatfoto
Annonce

Sådan som overskriften lyder, skulle der efter sigende have stået på et stykke papir, som af Mette Frederiksens tætteste og mest indflydelsesrige medarbejder blev skubbet hen til netop statsministeren, da hun skulle lægge sidste hånd på et udspil til corona-nedlukninger. Det har ikke været let at vide, hvad man skulle gøre, men statsministerens rådgiver har altså været af den klare overbevisning, at håb ikke kunne være en del af løsningen. Hope is not a strategy.

Måske har rådgiveren i sit indre skelet til en tidligere, kvindelig statsminister, der kom for skade at lægge måske for megen vægt på håbet, idet denne foran snurrende kameraer og videbegærlige journalister på et pressemøde, hvor en vigtig politisk problemstilling skulle afklares, erklærede: ”Der kommer en god løsning i morgen.” Problemet var, at løsningen ikke kom dagen efter. Håbet skuffede.

Og det er rigtigt, at håb kan skuffe. Det kan det også i kirkelige kredse, hvor man ellers godt ved, hvor højt, og helt berettigt højt, man skal placere håbet på en værdiskala. Det ligger helt i top, men håb kan også skuffe. Således fortælles der en historie om præsten, hvis prædikeevner efter menighedens mening lod noget tilbage at ønske; det gik selvfølgelig vedkommende noget på, og han tænkte, for det er en han, at det jo kunne være oplagt at bede Helligånden om hjælp. Den har jo før hjulpet til med at få tunger på gled.

Så det stillede han pågældende søndag sig op på prædikestolen for frejdigt at proklamere: I dag har jeg ikke forberedt mig; jeg har sat alt mit håb, hele min lid, til Helligånden. Og der gik noget, der mindede om en fængende ild af rørelse, som var Helligånden allerede ankommet, igennem menigheden, der jo i den grad trængte til en opmuntring.

Alle så forventningsfuldt hen til præsten, der åbnede munden, men det var, som om der ikke var luft i ham til at få ordene frem, og de mest frimodige blandt menighedens ældre damer begynde at råbe til ham: ”Hvad siger den, Helligånden? Hvad siger den?” Og præsten tog sig til øret, som studieværter gør det, når produceren giver dem en vigtig besked, og præsten begyndte at tale til sin menighed: ”Helligånden siger, at jeg skulle have gjort mit hjemmearbejde noget bedre.”

Præsten ved, hvilken tekst der skal prædikes over. De, der leder vores land, ved ikke på forhånd, hvordan et helt nyt fænomen som corona skal håndteres. Der handles; der gøres godt, og der laves fejl. Og uanset hvordan forholdet mellem det hensigtsmæssige og det uhensigtsmæssige er, så er der grund til at gå i rette med statsministerens rådgiver, der så kategorisk erklærede, at håbet ikke er en strategi, eller sagt med andre ord: håb er af en sådan karakter, at det ikke dur i situationen. Det er jo ikke uforståeligt, hvad der menes med udsagnet, for håbet opfører sig jo ikke krisepassende; det bærer ikke mundbind; det holder ikke afstand og ikke mindst: det bidrager ikke til at betale hjælpepakker. Sådan tænkes der måske teknokratisk om håbet.

Man kan også tænke anderledes om håbet og det ved at tage sit afsæt i hverdagen. Og i den talte jeg forleden med en selvstændig erhvervsdrivende; han er tilmed gift med en i samme erhverv, og forstemmende for dem, for nu at sige det mildt, er det, at de af en anden teknisk grund falder uden for de gruppekategorier, der kan få støtte. Så de er for alvor på den; risikerer at skulle oparbejde en gældspukkel at trækkes med i lang tid fremover. Kort sagt deres situation er på sin vis håbløs.

Men de tænker ikke: Hope is not a strategy. Det er snarere omvendt; for i vores samtale forleden kom håbsytringerne ikke fra mig, der jo har mit på det tørre: hver måned kommer lønnen, som den plejer; det er privilegeret, men troen på, at det nok skal gå, kom fra ham. Og det er opmuntrende; det er med til at styrke troen på, at der er rigtig mange mennesker, der instinktivt, fordi de ikke kan lade være, er med til at holde håbet i live i den dagligdag, der jo for rigtig mange byder på endog meget store udfordringer.

Men heldigvis er der mange, der i hverdagen viser, at håbet findes og bruges som et værn mod nuværende krise. Og netop ordet krise, der har sin rod i det græske, betyder noget i retning af afgørelse eller vendepunkt; udviklingen kan gå i retning af bedre tider. Ved at tro på håbet - og ved at mærke, at andre baner vejen for det - får vi del i en strategi, der gerne måtte bringe os alle lysere udsigter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

DS udfordrer tyskerne

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Ny butik på vej på Vejlevej: - Vi er vilde med varer, der bare er bedre

Elbobladet

De kridtede sko er klar i startblokken: Sådan forbereder de lokale butikker sig til at genåbne

Elbobladet

Fem planter der giver pangfarver i haven

Elbobladet

Se fotos: Solopgang ved Lillebælt

Elbobladet

Sympatisk Hyundai i20

Elbobladet

Renault vækker kultbil til live

Elbobladet

Tantes Have afventer spændt genåbning: - Så snart vi ved noget, kan vi sige 'go' til en masse

Annonce