Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Husk, at visdommens kilde også ligger i den gode samtale

Michael Hvistendahl Munch er præst i Bredstrup-Pjedsted og er også tilknyttet Fredericia Sundhedshus som præst nogle timer om ugen. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Engang blev jeg spurgt: ”Michael, hvordan bærer du dig dog ad med at være så vidende som en på 80, når du endnu kun er en årsunge?” Eller skrevet lidt mere nutidigt: ”Hvordan kan du være så vis, når du er så ung?”

Enhver der har haft en samtale med mig, vil vide, at det er en stor overdrivelse både af min påståede visdom og af min ungdommelighed. Når jeg alligevel tager spørgsmålet op her, så er årsagen, at hvis jeg vitterligt har dyppet tæerne i visdommens kilde, som spørgeren antog, så skal jeg gerne vise vej til bassinet.

Jeg støder af og til på den opfattelse, at vi mennesker i dag er meget klogere end for 200, 500 og 2500 år siden. Det tror jeg ikke er tilfældet. Jeg vil i hvert fald nødigt ud i en konkurrence med hverken Ørsted, Galileo eller Sokrates.

Vi har dog den fordel over tidligere generationer, at vi kan stå på skuldrene af dem. Jeg kan læse Kierkegaards tanker, prøve at forstå dem og bygge videre på dem – jeg skal ikke først opfinde de samme tanker fra bunden. Det er unægteligt en stor fordel, for når alle står på tidligere tiders skuldre, så kommer vi efterhånden godt op i højden.

Af samme grund har hverken gennemsnitlig levealder eller uddannelsesniveau nogensinde været højere, men det er selvfølgelig også først i nyere tid, at vi er blevet i stand til at udslette os selv med våben og forurening. På den måde er der ting, vi kan være mere og mindre stolte af at have opnået.

Det er dog ikke bøgerne, jeg her vil henlede opmærksomheden på, skønt de også kan være en hjælp. Jeg tænker derimod på noget, som vi under coronaen nok lidt har forsømt: Samtalen. For selvom meget visdom kan hentes fra de rette bøger, så er der unægtelig også meget visdom at hente fra det levede liv.

Hvis der er noget sted, jeg henter min visdom fra, så er det fra de mange, mange samtaler om løst og fast, som jeg har både med vildt fremmede og med min egen familie. Her er det ofte de ældre generationer, der gemmer på det største guld.

At høre bedstemor fortælle om, hvordan det var at leve, inden der kom køleskab og stationære telefoner, eller bare høre den ældre nabos beretning om, hvordan man før i tiden vidste noget som helst, når nu internettet ikke var opfundet, er lige berigende. Især gælder det dog, når vi kommer til de store livsomvæltende oplevelser, som hører til livet, at der er meget visdom at hente hos andre, inden man selv rammes af dem.

Det er indlysende, at der er en uoverstigelig forskel mellem at høre om, hvordan det er at kæmpe med at blive forældre og så selv at blive det; at høre om, hvordan det er at miste sin partner, og selv at opleve det; at høre om, hvordan det er at erkende sin snarlige død og selv at erkende den. Det vil aldrig være det samme. Men det betyder ikke, at der ikke er noget at lære.

Så herfra en opfordring: Tal med dine medmennesker og særligt dem, der har levet længst eller mest. Du har kun ét liv at blive vis af, men du er omgivet af andre liv, der gerne deler ud af deres visdom.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Drop-in-dåb i Fredericia Provsti

Elbobladet

En helt ny gammel motor

Elbobladet

Syng Sammen

Elbobladet

Lokal kunst i lokal bank

Elbobladet

Ny teknologi renser luften

Elbobladet

Treldevejens Genbrug er åbnet

Annonce