Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Lad os være lidt mere til besvær!

Sara Maigaard Flokiou står bag ugens præsteklumme. Privatfoto

For noget tid siden talte jeg med en ældre kvinde, der var indlagt på sygehuset i Kolding. Som det ofte sker, så kom vi vidt omkring i samtalen og på et tidspunkt fortalte hun mig, at hun kort tid før, hun selv blev indlagt, havde mistet en nær veninde. Veninden havde været syg igennem længere tid, så dødsfaldet havde været ventet, men kvinden, jeg talte med, var så ked af, at hun ikke havde været med til sin venindes begravelse. Hun var for dårligt gående til selv at kunne komme hen til kirken, ingen havde tilbudt at hente hende og som hun sagde ”Jeg kunne ikke lide at spørge, for jeg ville ikke være til besvær…”

Det fyldte tydeligvis meget hos hende. Hun ville gerne have sagt et sidste farvel til sin nære veninde. Resten af dagen, tænkte jeg videre over vores samtale. Det er langtfra første gang, jeg taler med en, der gør sig tanker om ”ikke at ville være til besvær”. Dem, jeg taler med, der siger sådan, er ofte mennesker, der har været vant til at kunne klare sig selv, men som nu pga. sygdom, alderdom eller andet har brug for hjælp til at klare nogle af hverdagens gøremål. Mange er kede af, at det er nået dertil – og det er fuldt forståeligt, for det ligger indgroet i os, at vi gerne vil kunne klare alting selv. Vi vil gerne stå på egne ben og være uafhængige af andres hjælp. Vi har fået overbevist os selv om, at værdighed er lig med færdighed – og at man derfor mister en del af sin værdighed, når man bliver afhængig af andre.

Men i sådan en tænkning overser vi fuldstændig, at vi er afhængige af hinanden fra fødsel til død. Afhængighed af andre er et grundvilkår for os mennesker – og heldigvis for det. Det vil naturligvis ændres livet igennem, hvordan den afhængighed af andre kommer til udtryk, men ikke desto mindre, er vi afhængige af andre hele livet. Hvis det var muligt for os at kappe alle bånd til andre og blive det selvstændige og selvberoende menneske, som vi tror, vi ønsker at være, så tror jeg, ensomheden og meningsløsheden ville være snublende nær. På godt og ondt er vi bundet sammen; viklet ind i hinandens liv og bundet i kærlige og betydningsfulde fællesskaber. Det er sådan, det er meningen, det skal være. Det skal vi ikke ønske at lave om på – og derfor skal vi heller ikke være så bange for, at ”være til besvær”.

Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Rift om vilde frø og planter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Opvaavni tilbage i Fredericia

Elbobladet

Ugens hund: Rollo er hypnotisør

Annonce