Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Om statuer, døbefonte og det betydningsfulde menneskeliv

Taulov Kirke er blevet malet og kalket indvendigt
Annonce

Fredericia: Forleden hørte jeg i radioen et lille indslag om døbefonten i Brahetrolleborg Kirke på Fyn.

Der var en særlig grund til, at denne døbefont havde fundet vej til radioprogrammet. Og grunden var ikke, at den var udført af den berømte kunster Bertel Thorvaldsen.

Grunden var, at den var bestilt og betalt af Charlotte Schimmelmann. Hun var gift med Ernst Schimmelmann, en af Danmarks rigeste mænd, som for en stor dels vedkommende havde tjent sin enorme formue på sine plantager i Dansk Vestindien.

På plantagerne arbejdede omkring 1000 slaver, og Schimmelmann var dermed ubetinget Danmarks største slaveejer. Spørgsmålet lød nu om man kunne tillade sig at have en døbefont stående, som så at sige var betalt med slavernes blod, sved og tårer? Burde man ikke hellere fjerne døbefonten?

Indslaget om døbefonten er et lille skvulp i den store bølgende debat om statuer. Er det rimeligt at have statuer stående af historiske, magtfulde personer, når disse personer har været en del af et system af kolonialisme, racisme og undertrykkelse? Særligt i USA og England er statuer blevet væltet.


Det man fornægter, kan man ikke kæmpe imod.


Der er uden tvivl historiske personer, der er blevet hædret med en statue, hvor vi i dag ville sige, at det havde de ikke fortjent. Men jeg synes ikke, at den omfattende fjernelse af statuer er en god løsning. For der ligger en stor fare i at ville usynliggøre den del af historien, som vi ikke bryder os om.

Derfor synes jeg, at præsten i Brahetrolleborg Kirke svarede klogt på spørgsmålet om, hvorvidt man burde fjerne døbefonten: ”Nej” sagde han, ”jeg har ofte rundvisninger her i kirken, og når jeg fortæller om døbefonten, fortæller jeg også om betalingen for den, og på den måde bliver fonten en anledning til også at fortælle om den mørke del af vores historie som slaveri og slavehandel er.”

Frem for at fjerne statuer bør vi nok rejse endnu flere. Statuer, mindesmærker, plaketter og infotavler, der fortæller den anden side af historien.

Statuedebatten er opstået i kølvandet på Black Lives Matter. Og Black Lives Matter bevægelsen er en vigtig og helt nødvendig stemme i tiden. For undertrykkelse, racisme og fordomme er ikke et overstået kapitel i vores verden.

I enhver tid og samfund – og i ethvert menneske – er der både godt og ondt. Og det er farligt at fornægte. For det som man fornægter, kan man ikke kæmpe imod.

Og så slutter jeg hvor jeg begyndte, nemlig ved døbefonten i Brahetrolleborg Kirke – og enhver døbefont i enhver kirke. For i kirken tages det alvorligt, at ethvert menneske og ethvert samfund rummer noget ondt. Det gamle kirkelige ord for det er synd. Synd er et vilkår som alle mennesker deler. Men endnu vigtigere: I kirken siges det, at der findes en kraft som er stærkere end synden, nemlig Guds kærlighed til mennesket. Den kærlighed har vi set gennem Jesus. Han viste os, at ethvert liv betyder noget. Ja, han gik i særlig grad til de mennesker, som var undertrykte, fortabte eller dømt ude af det gode selskab.

Gud giver ikke sin kærlighed og tilgivelse efter vores fortjeneste. Den er ren gave, og den er helhjertet og uden forbehold. Vi må stole på den som noget urokkeligt. Det kan forhåbentlig give os mod til at se os selv, vores liv og vores verden i øjnene, også det, som ikke er så rart at se på. For kun det, vi ser i øjnene, kan vi gøre noget ved.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Trekking rammer tidens trend

Elbobladet

Spejderliv er friluftsliv

Elbobladet

Giv haven et eksotisk pift

Annonce