Annonce
Kultur

Præstens klumme: Storm P. og Jesus

Døvepræst Ulrich Thiim har skrevet ugens præsteklumme. PR-foto

Fredericia: Storm P. har lavet mange tegninger, der med sin enkelhed og få ord siger en masse. Billedet Tilbage til naturen fra 1945 (der viser en stor, grå menneskemængde gående i én retning og én person gående i en anden farvefyldt retning, red.) er et af mine yndlingsbilleder. Jeg stiftede bekendtskab med det, allerede da jeg gik i skole og skulle skrive stil. Jeg husker ikke, hvad stilen skulle handle om, meget kendetegnende for min skoletid, men billedet har aldrig sluppet sit tag i mig.

For hvem var jeg på billedet? Var jeg den grå masse med sin kedsommelige vandring mod trivialiteten, eller turde jeg være vagabonden, som gik ud ad livets vej? Spørgsmål, som vi alle kan stille os selv, og som måske aldrig vil kunne blive besvaret endeligt. Det bliver ofte en blanding af begge dele. Nogle gange følger vi bare med, mens vi andre gange må gøre noget andet for at få øje på, hvad livet også er.

Billedet har aldrig sluppet sit tag i mig. For hvem var jeg på billedet? Var jeg den grå masse med sin kedsommelige vandring mod trivialiteten, eller turde jeg være vagabonden, som gik ud ad livets vej? Spørgsmål, som vi alle kan stille os selv, og som måske aldrig vil kunne blive besvaret endeligt.


Det fantastiske forbillede er jo Jesus selv. Han ville være vagabonden på billedet, som ikke gør som de andre. Han gik en anden vej end vi mennesker, for selv om han var menneske, måtte han gøre noget umenneskeligt ved at dø for alle menneskers skyld, så vi kunne få øje på vejen til livet. Han levede som menneske og vidste, hvordan livet kunne blive til en ligegyldig vandring, hvor det ikke havde betydning, hvem man var.

Annonce

Men med påskeunderet blev netop livet som menneske til noget helt særligt, fordi vi både kan føle os tilgivet og elsket på samme tid. Han var villig til at gå en anden vej, fordi det var nødvendigt for vores liv. Han turde gøre det, som skulle til, for ikke bare at blive en i mængden, som ingen regnede med. Så derfor måtte han vælge anderledes end os, derfor blev han aldrig bare til en tømrer uden betydning, men i stedet blev han verdens frelser.


Vejen han gik, blev ved hans handling, til en vej, som vi kan følge, så det bliver en del af vores livsvej. Som mennesker er vi ofte bedre til at følge vores egne veje end den, som er lige først for. Derfor vil vores livsvej ofte tage afstikker fra den vej, Jesus har vist for os, så vi til tider går i en anden retning eller på en parallel vej. Da er vi nødt til at stoppe og justere kursen, så vi kan lade vores livsvej være den, som Jesus har vist os. For på den vej vil det ikke altid gå ned af bakke, men vi vil nå til målet, fordi Jesus gik den vej først for os.

Lad os derfor inspirere af Storm P.’s billede og gå den vej, som ikke nødvendigvis er den vej, alle andre vil. Lad os lede af Jesus selv, når vi prøver at bevæge os gennem livets mange krogede veje af valg og fravalg.

Han har vist vejen frem, hvor næstekærlighed og tilgivelse er retningslinjer for, hvordan vi skal leve sammen. Går vi sammen, er vejen ikke nær så lang, og i fællesskab kan vi hjælpe hinanden med at bære bagagen, når livet bliver svært at bære.


God tur.

Annonce
Elbobladet

På den 2. side: Lyserød eksplosion lige fra morgenstunden

Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Grøn er håbets farve

Annonce
Elbobladet

Vær med til at sikre en god folkeafstemning: Bliv valgtilforordnet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Du risikerer at blive spurgt: Hvad skal vi sælge Fredericia på til turisterne?

Elbobladet

Nu kan du godt finde mountainbiken frem: Nyt spor for alle indviet

Elbobladet

S-profil i Fredericia er ny mand i spidsen for sosu-skoles bestyrelse

Elbobladet

Natklub-ejer er stolt efter prisuddeling i Barcelona

Elbobladet

Julie havde en elevtid fuld af prøvelser - nu er hun udnævnt til årets bedste lærling

Elbobladet

Præstens klumme: Da kunstneren blev præst for præsten

Elbobladet

På den 2. side: Skraldespand og some-brydere

Annonce