Annonce
Dette er en klumme. Den udtrykker skribentens holdning.
Elbobladet

Præstens klumme: Vi har brug for hjælp til at huske kærligheden

Sara Maigaard Flokiou har skrevet denne uges præsteklumme. Arkivfoto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Det var december; overalt var der julepyntet, og alle juleforberedelserne var i fuld gang. Julestemningen herskede, og der blev talt ned til d. 24. På den måde var alt, som det plejer at være, men indeni hende var intet, som det plejede at være.

Det var første jul, hun skulle fejre uden sin mand. Han var død otte måneder tidligere efter et kort og intenst sygdomsforløb. Hun sørgede stadig, men var holdt op med at tale så meget om det, for hun kunne godt mærke, at der efterhånden var en forventning om, at hun var ”ved at komme videre”, hvad så end dét betød.

Juleaften skulle holdes hjemme hos hende. Sådan havde det altid været, og på en måde var det fint, at det også skulle være sådan i år, for så havde hun da alle forberedelserne at tage sig til, når tankerne og savnet ellers truede med at knække hende. Men hun gruede for juleaften. Det værste, hun kunne forestille sig, var, at alle gæsterne ville prøve at lade, som om det var en helt almindelig glædelig jul – at intet havde ændret sig siden sidste jul.

Annonce

Men da dagen oprandt, og de satte sig til bords, blev hun overrasket. Hendes søster slog på glasset og sagde: ”I dag skal vi fejre jul – og vi skal fejre, at vi har hinanden. Det er ikke en selvfølge; det har det sidste år lært os. Vi mangler Poul. Og savner ham. Og derfor har jeg sagt til alle de andre, at de skulle have en historie med om Poul i dag, så vi kan snakke om ham og alle de dejlige minder, vi har med ham”.

Det blev en fantastisk juleaften. Hun hørte historier om ham, som hun aldrig havde hørt før. De lo og græd sammen; mindedes og savnede.

Vi nærmer os Allehelgensaften, hvor vi i kirkerne mindes de mennesker, der er gået bort og efterladt et tomrum i vores liv. Engang troede man, at sorg er noget, man kommer over og videre fra. Nu ved vi, at det ikke er sådan.

Sorg bærer man med sig resten af livet. I perioder vil det fylde alt, og i andre perioder vil det være i baggrunden, men når vi mister et menneske, der betyder alverden for os, er det ikke noget, vi kommer over.

Sorg bærer man med sig resten af livet. I perioder vil det fylde alt, og i andre perioder vil det være i baggrunden, men når vi mister et menneske, der betyder alverden for os, er det ikke noget, vi kommer over. Vi har brug for hjælp fra vores venner og bekendte til at huske og mindes den kærlighed, der har været – for det er den, der gør, at sorgen er til at bære.

Annonce
Elbobladet

Voldmester taler til cafémøde

Annonce
Elbobladet

Præstens klumme: Det var Eva, der sagde, jeg sku'!

Annonce
Elbobladet

Landsdækkende kæde kommer til Fredericia: - Det er et godt område for os

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Brandmand landede jobbet, han havde drømt om i 16 år: - Jeg bliver helt tændt af holdånden

Elbobladet

William Morris i ord og billeder

Elbobladet

Fredericia bliver et nyt, grønt åndehul rigere - og du er inviteret

Elbobladet

Fredericias nye store gospelkor giver sommerkoncert

Elbobladet

Rigtig cirkus i Fredericia for første gang i tre år

Elbobladet

Sølvmedalje til Klara og Marco

Elbobladet

Præstens klumme: Guds rige er som et sennepsfrø

Annonce