Snoghøj: - Jo, det bliver da lidt mærkeligt ikke at have det her længere. Men det var blevet stort, og kommunen kunne godt bruge det som juletræ. Det er da også et flot træ, siger Ove Reif og ser ud over den store græsplæne bag hans og fru Elses hus i Snoghøj.
Det er onsdag morgen. Midt på plænen står en cirka 35 år gammel normannsgran. Symmetrisk og flot.
Støvregnen falder, mens Jakob Gade, Mads Sørensen og Peter Granat fra Fredericia Kommune gør klar til at fælde træet - men uden at det vælter og knækker sine grene.
- Jeg kravler op og sætter kranen på, så den kan holde træet, når vi skærer stammen over, siger Mads Sørensen, inden han kravler op.
Peter Granat folder kranens lange arm ud, mens han gætter på træets vægt.
- Halvandet til to ton, tror jeg.
Når alt er klar, svinger Jakob Gade motorsaven, og pludselig svæver træet i lav højde hen over plænen. Ingen af de arbejdende folk lader sig bemærke af hverken støvregn eller temperaturer. Til gengæld ved de, at vejrudsigten har lovet hård blæst senere, og planerne om opsætning af juletræer på Rådhuspladsen og Axeltorv er under et vist tidspres.
- 2,2 ton, lyder det fra Peter Granat, da kranen får rigtigt fat.
- Måske 2,5.
Ikke første gang
Ove og Else Reif har doneret deres store træ til juleudsmykningen. Det samme gjorde de med et andet træ for en håndfuld år siden. Men det nye er det smukkeste.
- Vi har haft flere træer stående i haven her, som vi gennem årene selv har brugt som juletræer, men det her kan ikke være inde i vores stue, siger Ove med et smil, mens han filmer arbejdet.
Han nåede lige at afmontere en rød gynge, som gennem årene har givet børnebørnene mange timers sjov.
Ove ReifDet er et flot træ, men det var blevet stort og skulle fældes. Så hvorfor ikke spørge kommunen, om de ville bruge det som juletræ?
- Jeg gyngede selv sidste år, da børnebørnene syntes, at farfar skulle have en tur, siger han.
Nu må der gynges et andet sted.
Hvad siger børnebørnene til, at træet - og gyngen - forsvinder?
- De ved det faktisk ikke endnu. De får det først at vide senere i dag (onsdag, red.). Men jeg tror, at de bliver stolte, når de ser træet på Rådhuspladsen blive tændt, siger Ove.
Imens knokler Mads, Peter og Jakob med at få træet presset ind mellem afstiverne på lastbilen. Det overgiver sig ikke frivilligt, og mindst én gren er knækket. Det skete, da træet nænsomt blev lagt ned, så kranen kunne få fat det rigtige sted inden løftet op på ladet.
- Det kan næsten ikke undgås, forklarer Jakob.
