Annonce
Elbobladet

Restriktioner forhindrer symfoniorkester-koncert, fordi de optrædende ikke er professionelle

Fredericia Byorkester må aflyse den planlagte koncert på søndag 22. november. På billedet øver en del af orkestret på Tøjhuset. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Fredericia Byorkester må ikke gennemføre den planlagte, store koncert på søndag. Det forbyder corona-reglerne, fordi musikerne ikke er professionelle.
Annonce

Fredericia: - Jeg er fløjtende frustreret, siger Anders Nørregård med stemmen helt fremme i munden.

Han er formand for Fredericia Byorkester, som efter flere corona-krumspring for nylig flyttede sin kommende symfoni-koncert fra Tøjhuset til Fredericia Gymnasium. Nu er han nødt til at trække kontra. Og trække stikket.

- Vi er nødt til at aflyse koncerten. Det er så bittert, siger han.

Årsagen ligger i en detalje i corona-restriktionerne, som hverken Byorkestret eller dets organisation, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd AKKS, har været opmærksom på.

- Man må ikke gennemføre koncerter med flere end 10 amatører i orkestret. Hvis de pågældende er professionelle, må man gerne - men ikke hvis de er amatører, siger Anders Nørregård.


Man må gerne spille koncert med 35-40 professionelle, men ikke med over 10 amatører.

Anders Nørregård, Fredericia Byorkester


Der er 35-40 amatører i Fredericia Byorkester, når de er fuldtallige og optræder som komplet symfoniorkester. Så antallet er langt over grænsen.

- Vi er simpelthen for mange amatører. Der er ikke noget at gøre. Men hvor er det frustrerende med sådan en melding efter alt det arbejde, vi har lagt i koncerten. Med øveaftener, logistik, flytning af koncerten og omtale i avisen. Vi er alle meget skuffede, siger Anders Nørregård.

Annonce

Kan ikke reddes

Da Fredericia Byorkester i første omgang præsenterede sin koncertplan, skulle den foregå på Tøjhuset. Men det viste sig, at restriktioner ville begrænse antallet af publikummer til bare 50 - og desuden skulle optrædende og publikum sidde med ryggen til hinanden.

Derfor flyttedes koncerten til Fredericia Gymnasium, hvor der var plads til afstandskrav og flere publikummer. De ekstra billetter blev hurtigt solgt.

- Men nu må vi så aflyse. Det er noget rod, men vi har ikke mulighed for at holde fast i planen eller gennemføre på et andet tidspunkt, siger Anders Nørregård.

Solist Antionia Fuglsang fra Fredericia skulle have spillet for på Max Bruchs Violinkoncert. Og koncerten skulle slutte med Beethovens 1. symfoni.

Byorkestret har haft flere udgifter i forbindelse med koncerten - blandt andet aflønning af solist og gæstespillere. De udgifter skulle dækes via billetsalg. Anders Nørregård ved ikke, hvordan orkestret nu skal finansiere de udgifter.

Orkestrets formand, Anders Nørregård, der her ses nederst til højre, er frustreret over at skulle aflyse. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Audi-diesel yder 341 hk

Elbobladet

BMW elbil med 500 hk

Elbobladet

MX-30 scorer fem stjerner

Elbobladet

Fransk vintage jul

Annonce