Peter Viskinde udstiller komplekse malerier
Fredericia: Peter Viskinde har altid haft stor interesse for musikken og maleriet og er nok mest kendt som guitarist og komponist i pop/rock-gruppen Big Fat Snake. Men nu kan han opleves på en kunstudstilling i Kulturcenter Kongensgade 111, hvor Fredericia Kunstforening arrangerer.De seneste år har Peter Viskinde raffineret sin stil, som dog altid er i forandring uden at miste fodfæste med sit helt egne ekspressive form og farvesprog, skriver kunstforeningen i en pressemeddelelse. Et forsøg på at beskrive Peter Viskindes komplekse maleri er meningsløst. Som maler er han drevet af nysgerrighed og kompromisløshed, malerierne med deres kraftige udstråling skal mærkes og ses. Viskinde indrømmer blankt sin næsegruse beundring af kunstneren Asger Jorn, og balancen mellem de løse og samtidig stramme former og farvesprog er også et gennemgående træk
Peter Viskindes udstilling kan opleves til og med søndag den 18. juni. Åbningstider, lørdage kl. 11-17, øvrige kl. 14-17, lukket mandage. /EXP