Annonce
Elbobladet

Sådan bliver man straffet for spirituskørsel

Advokat Mikkel Holm Nielsen fra Ret&Råd Advokater. PR-foto
Ifølge Rådet for Sikker Trafik sker der færre ulykker og drab på grund af spirituskørsel. Dog blev 5600 personer sigtet for at køre med spiritus i blodet i 2017. Mikkel Holm Nielsen fra Ret&Råd Advokater gør dig klogere på bøder og straf.
Annonce

Trafik: De fleste af os kender nok den med at tælle genstande, så vi ikke risikerer at overskride færdselslovens regler om spirituskørsel på turen hjem. Ikke mindst her omkring december måned, hvor politiet ofte laver kontroller for at tjekke, om folk kører spirituspåvirkede fra julefrokosten. Men andre har ikke den stopklods og falder i.

I Danmark fastsættes straffen enten ud fra den promille, som man får målt i blodet i forbindelse med kørslen eller ud fra alkoholkoncentration i udåndingsluften.

- Man vil i forbindelse med en razzia eller et rutinemæssigt stop blive bedt om at puste for at undersøge, om man har drukket alkohol. Herefter vil der enten blive taget en blodprøve for at måle ens promille eller en prøve for at måle, hvor mange mg. alkohol pr. liter luft, man har i udåndingsluften, siger advokat Mikkel Holm Nielsen fra fra Ret&Råd Advokater i en pressemeddelelse.

Du bliver ikke straffet, hvis du har en promille på under 0,51. Almindelig spirituskørsel svarer til mellem 0,51 promille og 2 promille, mens skærpende kørsel gælder, hvis promillen er højere end 2.

Annonce

Prisen man skal betale

Straffen for spirituskørsel er første gang en bøde beregnet som en nettomånedsløn gange størrelsen af promillen.

- Det vil betyde, at hvis man får 20.000 kroner udbetalt om måneden og bliver målt med en promille på 1, vil bøden svare til ens nettomånedsløn. Hvis promillen er 1,5 vil bøden udgøre 30.000 kr, siger Mikkel Holm Nielsen.

Hvis man ikke har nogen indtægt, vil bøden som minimum udgøre 1.500 kroner.

Annonce

Frakendelse af kørekortet

Man får frakendt kørekortet betinget, hvis det er første gang, man bliver taget i spirituskørsel. Dette betyder i praksis, at man skal op til en orienterende køreprøve inden for seks måneder.

Men man skal være opmærksom på, at man kan risikerer en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre år, hvis promillen er over 1,2.

Reglerne om straf og frakendelse kan være ganske komplicerede, særligt i forhold til, hvis man er blevet taget før eller andre skærpende omstændigheder.

Annonce
Annonce
Elbobladet

Syng Sammen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Treldevejens Genbrug er åbnet

Elbobladet

Du store kineser

Elbobladet

Der blev sat priser ved Røde Kors

Annonce