Annonce
Elbobladet

Sådan får du gode idéer på kommando

Kaospilot og ux-designer Henriette Juel ynder at bruge øvelsen "crazy eight". Her har du et udgangspunkt, som du på ét minut skal omforme til en idé. Det kan være med ord, en tegning, eller hvad du har lyst til. Så gentager du processen syv gange yderligere ud fra samme udgangspunkt. - Jeg oplever, at når man har lavet fem udgaver af den samme idé, løber man tør og sidder og tænker. Man bliver presset lidt, og så sker der noget. Så kommer der lige pludselig den idé, man ikke kunne komme op med, siger hun. Arkivfoto: Shafkat Anowar/Ritzau Scanpix
Du skal nå videre forbi de velkendte forslag, før de nytænkende idéer begynder at spire.

Sidder du og kæmper for at komme på den helt rigtige - og ikke mindst geniale - idé?

Uanset om du bakser med en idé til arbejdet, dit nye store projekt eller planlægningen af en unik børnefødselsdag, så spænder du måske allerede ben for dig selv.

For når du skal have kreahatten på og tænke ud af boksen, så er hemmeligheden ikke kvalitet. Det er faktisk kvantitet.

Annonce

15 videnskabelige fakta om kreativitet

  1. Hvis man sidder fast med et problem, så hjælper det at tage en pause for så at fortsætte med at arbejde på det.
  2. Kreative mennesker er som regel mere åbne over for nye oplevelser.
  3. Kreative idéer er typisk baseret på information, man kan huske, men kombinerer på nye måder.
  4. Om noget ses som kreativt, afhænger af tidsånd og kulturelle normer.
  5. Positivt humør hjælper folk med at få kreative idéer.
  6. At blive belønnet for kreativ udfoldelse på arbejdet styrker ens kreativitet.
  7. Mænds kreativitet gør dem mere attraktive over for potentielle partnere.
  8. Kreativitet er en vigtig del af matematisk tænkning.
  9. Alpha-aktivitet (10 Hz) i hjernen spiller en vigtig rolle i kreativ tænkning.
  10. Lærere værdsætter idéen om kreativitet, men ikke nødvendigvis kreative elever.
  11. Kreative mennesker er typisk mere intelligente.
  12. Mænd og kvinders kreativitet adskiller sig generelt ikke.
  13. Den første idé, man får, er som regel ikke den bedste.
  14. For at blive betragtet som kreativt skal der både indgå noget nyt og brugbart eller hensigtsmæssigt.
  15. For at opnå et kreativt gennembrud inden for et domæne (eksempelvis at udgive en succesfuld roman) kræver det typisk 10 års bevidst praksis og arbejde.

Og alene målet om at komme på den der ene superidé kan låse din tankegang fast.

- Det er megasvært at komme op med en idé ud af det blå, fortæller Henriette Juel, som er uddannet kaospilot og har udviklet undervisningsmaterialet ideide, der er et værktøj til idéudvikling til uddannelsessteder.

Hun arbejder som ux-designer eller brugeroplevelsesdesigner, hvor hun bruger idéudvikling aktivt.

Her tager hun dig med igennem sin kreative proces, så du også kan blive bedre til at give idéerne frit løb.

Og det handler paradoksalt nok først og fremmest om at sætte nogle rammer. Jo snævrere rammer, jo bedre kan du overskue at jonglere rundt og kombinere elementer fra den kasse.

- Se på, hvem målgruppen er, hvad problemstillingen er, og hvor du gerne vil hen. Derefter baner du vej for dig selv ved at bruge forskellige redskaber, siger hun.

Kig på målgruppen

Hvis ikke du starter med at se på målgruppen, ender du tit med at finde på en idé, der passer bedst til dig selv, siger hun.

- Vil man lave en børnefødselsdag, skal man jo ikke lave en spaoplevelse, fordi det er det, man gerne selv vil. Det skal måske være en hoppeborg, for det synes børn, er fedt.

- Og det kan man kun finde ud af ved at kigge på målgruppen. Observer den, tal med den, lær den at kende, hvad synes de, er fedt at lave, siger Henriette Juel.

Når du har fået indrammet din problemstilling, er det tid til at finde de føromtalte redskaber frem til selve idéudviklingen.

Nu skal der masser af idéer på bordet, for det er sjældent den første idé, der er den bedste. Her kommer du nemlig tit til at falde tilbage til det, du kender.

Annonce

Smid fordommene ud

Ifølge flere studier fra Kellogg School of Management at Northwestern University er det en almindelig fejlkonklusion, at kreativiteten falder, jo længere man arbejder på at komme på gode idéer.

Det skyldes, at hastigheden ofte falder. Med det betyder altså langtfra, at kvaliteten daler.

- Hvis du kæmper med det, så fortsæt. Vores bedste idéer er derinde. De kræver bare, at man graver lidt dybere, udtaler professor Loran Nordgren, der står bag flere undersøgelser af idégenerering, til universitetet.

Derfor skal du først have de gamle kendinge ud af systemet og nå derud, hvor hjernen bliver tvunget i nye retninger.

- Man skal smide alle sine fordomme og restriktioner ud ad vinduet. Smid hæmningerne, og kom med alle de tossede idéer, lyder hendes råd.

Her giver det også pote at arbejde med forskellige begrænsninger.

- Jeg har ofte oplevet, når jeg faciliterer processer, at jo mindre tid folk har, jo hurtigere kommer de op med idéer. Så skal der lidt tempo på, så man bliver presset, fortæller Henriette Juel.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Elbobladet

El og plug-in udgør nu 40 procent af bilsalget

Annonce
Annonce
Elbobladet

Få din vin til at smage endnu bedre med disse tips

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Yusuf åbner nyt pizzeria i næste uge: Han satser på egne opskrifter og god plads til spisende

Elbobladet

Fredericia på landkortet: Vi var en storby i vikingetiden

Elbobladet

Efterårets store naturoplevelse: Sæson for krondyr i brunst

Elbobladet

Skobutik drejer nøglen om: Vil i stedet fokusere på nethandel

Elbobladet

Ny, lille kortfilmsfestival blev løbet over ende - der kom tusindvis af film ind fra hele verden

Elbobladet

Efter flere års skattejagt: Henry har endelig, endelig, endelig fundet sin skat

Elbobladet

Sensommerhaven: Få insekter og sommerfugle til at flokkes

Elbobladet

Musicalteater får konkurrence: Musik, dans og skuespil om verdenskendt stemme

Elbobladet

Ny æra for gågade: Vendersgade skal være Løvestrøget igen

Elbobladet

Læser I med, kvinder? Lingerikæde åbner butik i gågaden

Elbobladet

Disse tre ting opbevarer du muligvis forkert

Elbobladet

Flaskepost fundet efter 100 år i mur: Nu har den fået sin egen glasmontre

Elbobladet

Præstens klumme: Er det blevet tid til at smadre tallerkner?

Elbobladet

Surfshop i Kanalbyen udvider med sauna og stor café

Elbobladet

Brug dine overraskende kompetencer fra studiejobbet

Elbobladet

Lovelyn støtter voldsramt kvinde: Nyt netværk hjælper kvinder med at få et nyt liv uden vold

Elbobladet

Gavlhuset glæder sig til Kreative Dage

Elbobladet

Ugens hund: Måske har Ludwig en kyllingeknogle i maven

Elbobladet

Snart skal du købe din bil over nettet, forudser branchefolk

Elbobladet

Når man skal gennem mudder og vand - hvor gemmer man så sit guldglimmer til brug på målstregen? Ladies Mud Race er tilbage med smil, grin, skidt og motion

Elbobladet

Skær ned på dit usunde saltforbrug i maden

Annonce