Annonce
Elbobladet

Sæbebobler og skumsværd gør dit barn sikkert på cyklen

Cyklistforbundet kører i øjeblikket en kampagne med cykellege i institutioner. Men der er også masser af muligheder for at gøre barnet til en mester i cykelsadlen derhjemme, siger projektleder Trine Stig Mikkelsen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Få inspiration til lege, der gør dit barn helt trygt på cyklen. Det er det bedste udgangspunkt for at være sikker i trafikken.
Annonce

Balance, koncentration og overblik. Der er masser af udfordringer, der skal løses samtidig, når dit barn skal lære at cykle.

Men en god måde at blive helt fortrolig med den tohjulede er ved at lave små lege. Det kan være manøvrebaner eller kongens efterfølger.

- Børnene skal være cykelsikre, før de kan blive trafiksikre. Med cykelleg mærker de ikke, at de træner alle de svære ting, fortæller Trine Stig Mikkelsen, som er projektleder for børnecykling i Cyklistforbundet.

- Jo mere de leger forskellige ting, hvor de skal kigge over skulderen og dreje, jo mere bliver cyklen en forlængelse af kroppen, de ikke skal bekymre sig om, siger hun.


Jo mere de leger forskellige ting, hvor de skal kigge over skulderen og dreje, jo mere bliver cyklen en forlængelse af kroppen, de ikke skal bekymre sig om.

Trine Stig Mikkelsen, projektleder for børnecykling i Cyklistforbundet


Det frigiver ressourcer, som barnet skal bruge for at orientere sig i trafikken.

Det er en god idé at øve cykelsikkerheden på en lukket villavej eller i en park, hvor der ikke er trafik.

- Den voksne kan for eksempel blæse sæbebobler, og så kan barnet fange dem med hjelmen, foden eller hånden. Man kan også lave kongens efterfølger, og så bestemmer barnet, om man vifter med benet eller armen, siger Trine Stig Mikkelsen og fortsætter:

- Det træner deres balance og motorik at starte og stoppe, svinge, kigge sig over skulderen og forholde sig til andre cyklister. De lærer at koncentrere sig om noget andet, samtidig med at de har gang i pedalerne.

Annonce

Slip styret

Rosa Nissen, som er projektleder i Rådet for Sikker Trafik, fortæller, at det tit er en udfordring for børnene at slippe styret med den ene hånd eller se sig over skulderen.

- Det kan være farligt at køre med en hånd, hvis barnet ikke er god til det. Men det kan være sjovt at øve et sikkert sted.

- Det kan være ved, at man kommer cyklende og skal slå en tom mælkekarton ned fra et hegn med først den ene og så den anden hånd, siger Rosa Nissen.

Leg cykellege

Det er god øvelse for børnene at cykle i skoven. Her kan de mærke, hvad det kræver, når de skal dreje eller stoppe på et blødt underlag, eller hvis jordbunden er dækket af blade.

Bygger I baner derhjemme, kan de hele tiden varieres og gøres sværere. Skal det være rigtig avanceret, skal børnene måske punktere en ballon med cyklen, køre under et skumsværd eller vælte noget ned fra en kegle.

Lad børnene komme med deres egne idéer til banerne, så bliver de ved med at synes, det er sjovt. Det kan være, de kan køre over et vippebræ, eller synes, det er sjovt at holde sig inden for to smalle streger.

I kan lege cykel-stopdans, hvor børnene skal bremse eller køre ind i en hulahopring, når musikken stopper.

I kan løbende øge sværhedsgraden, så det næste gang er to coladåser, så tre ting, og til sidst skal barnet måske slå tingene ned med en pind.

Annonce

Byg baner

Som forælder er det tydeligt at se, hvornår sværhedsgraden skal øges, siger hun.

Skal I øve at orientere sig bagud, kan I starte med at lave en bane eller en snor, som barnet skal følge.

Så skal du som forælder stå bag barnet og holde noget op - det kan være en bamse eller en kasket. Når barnet så har kørt sin rute, skal det fortælle, hvad tingen var.

Det behøver ikke at koste noget, når I skal bygge forhindringsbaner.

- Saml, hvad I har af kridt, balloner, sæbebobler og sjippetov. Så kan barnet være med til at bygge en bane ud af det. Eller søskende kan bygge baner til hinanden. Det kan også være, at I skal køre under en limbostang eller et skumsværd, siger Rosa Nissen.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Facelifted Crossland uden X

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Brudekjole-kreatør har vokset sig for stor til nuværende lokaler og flytter ind på Axeltorv

Elbobladet

Et øjeblik: Holder stenen øje?

Elbobladet

Stolt borgmester: Fredericia kan kalde sig Danmarks mest nyskabende handelsby

Elbobladet

Octavia plug-in til 299.995 kroner

Elbobladet

Et øjeblik: Spring ud og fald ned

Elbobladet

Foredrag: 100 er det nye sort

Annonce