Annonce
Elbobladet

Søskendeflokken er stor - men meget taler for Proace

Proace er pænt designet - men den smukkeste i søskendeflokken er Peugeot Rifter. Foto: Jens Eilertsen
Vi tester Toyota Proace City Verso 1.2 Family med syv sæder til 319.900 kroner. Bilen har søstermodeller hos Opel, Citroën og Peugeot, men det bedeste køb ser ud til at være ugens testbil.
Annonce

Biltest: Toyota Proace City Verso byder på en stor overraskelse - nemlig pladsen ved de to bageste sæder. Jeg kører i den lange version, som er 4,4 meter og som har næsten 20 centimeter længere mellem akslerne i sammenligning med medium - den korte version findes ikke i Danmark.

Der er syv sæder i testbilen og den eneste i denne klasse og indtil denne uge har jeg kun prøvet en bil med plads til voksne på tredje sæderække - Dacia Lodgy. Men den rumænske Renault bliver slået af Toyota. Der kan sagtens være syv voksne i testbilen og det er et stort plus, at det er let at komme ind på bageste sæder.


Der er syv sæder i testbilen og den eneste i denne klasse og indtil denne uge har jeg kun prøvet en bil med plads til voksne på tredje sæderække - Dacia Lodgy. Men den rumænske Renault bliver slået af Toyota.

Motorjournalisten


Annonce

Smart kabine

Men her stopper min glæde over kabinen ikke. Midterste sæderække er delt op i en bænk med plads til to en et enkeltsæde, og siddefladerne sænkes, når sæderyggene lægges ned. Det giver ekstra bagageplads. De to bageste sæder kan nemt og hurtigt foldes, så den forholdsvis beskedne bagageplads på 209 liter vokser betydeligt. Oven i den gode plads er der flere praktiske løsninger i kabinen - blandt andet et rum over instrumenterne, som kan skjule en iPad.

Adgangen til kabinen er også fin. Fordørene er store og der er som standard to skydedøre. Bagklappen er nærmest enorm og bagruden kan åbnes.

Så anvendelighed og fleksibilitet får tæt på topkarakter. Der mangler lige en mellemste sæderække, som kan skydes frem og tilbage, og et passagerryglæn, der kan lægges ned, for at komme helt i top.

Annonce

Mange søstre

Toyota Proace City Verso ser godt ud - men det er ikke på grund af udseendet, at denne type biler købes. Bilen er søstermodel til en af de mest mobbede biler gennem tiderne - Citroën Berlingo - og den rammer altså segmentet, som vil have god plads til få kroner. Med i søskendeflokken er også Peugeot Rifter og Opel Combo. Den eneste forskel på bilerne er ved første øjekast front og navn, men der er alligevel en del, som taler for valg af Toyota.

Først og fremmest giver Toyota tre års garanti - de øvrige familiemedlemmer giver kun to år. Men der er også to andre grunde til, at Toyota virker som det bedste køb. Forbrugerrådet har flere gange kåret Toyotas finansiering som markedets bedste, og det bør også tælle med, at Toyota-værksteder ifølge FDMs Autoindex er dem, der scorer højst i kundetilfredshed.

Annonce

Diesel på vej

Testbilen har en fin 1.2 110 hk benzinmotor med seks manuelle gear. Det fungerer glimrende til den store bil - og det skal det også, for motorprogrammet er begrænset. Eneste alternativ er en 130 hk version med automatik, og det får prisen til at stige med 40.000 kroner. Der kommer snart en diesel med 102 hk.

Toyotas rolle i tilblivelsen af Proace har ikke været dominerende - så havde vi nok haft en version med hybrid. Det ville have klædt testbilen, men jeg skal da ellers lige godt love for, at den er økonomisk. Med meget pæn kørsel når jeg næsten 17 km/l. Testgennemsnittet lægger sig på 14,7 km/l - hvilket også er pænt for en bil med denne størrelse.

Man kan godt se slægtskabet med Citroën Berlingo - en af de seneste årtiers mest mobbede biler. Foto: Jens Eilertsen

Fuldautomatisk klimaanlæg, smartphoneintegration, p-sensor for og bag, bakkamera, eCall og en effektiv fjernlysassistent er på listen over standardudstyr i det højeste udstyrsniveau Family. Det er godt. Hvad der ikke er godt er, at testbilen har PSAs tripcomputere. Der er tre af dem, men de har for få oplysninger, der mangler helt oplysninger om øko-kørsel og andet - den slags er Toyota meget bedre til.

Crashtesten klarede bilen fint - det blev til fem stjerner og flotte 91 og 81 procent i voksen- og børnesikkerhed.

Toyota Proace City Verso 1.2

HK: 110. Nm: 205 1500 omdr.

0-100 km/t: 11,5 sek Topfart: 174 km/t

Forbrug: 14,9 km/l CO2: 153 g/km

Godt: Plads fleksibilitet

Skidt: Tripcomputer

BEDØMMELSE

Pris/udstyr: 3

Plads/fleksibilitet: 5

Sikkerhed: 4

Design: 3

Forbrug: 4

Præstationer: 3

Førerplads: 4

Garanti: 3

Oplevelse: 3

I alt 32

ÅRETS BEDSTE

Hyundai i10 38 Mini Cooper SE 38

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Ny bog om Skærbæk på vej

Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

Mad med mening

Elbobladet

Ny liste klar: Her skal du også bære maske eller visir i Fredericia

Elbobladet

Nedsparing kan booste din pension markant

Elbobladet

Mundbind er på plads mellem indkøbsvarer og skolebøger - efterspørgslen på smarte mundbind er stor

Elbobladet

Trinitatis Kirke har fået ny præst

Elbobladet

Julemand med visir?: Borgmester lover masser af juleri med en juleby under trygge coronavilkår

Annonce