Annonce
Elbobladet

Sanne mistede Caecar: Han var ikke "bare en hund"

Sanne Rydberg har mistet sin hund, Caecar, og insisterer på retten til at sørge. Caecar er blevet kremeret, og hans aske stor fremme i en urne. Foto: Peter Friis Autzen
Tabet af et kæledyr kan gøre ondt langt ind i hjertet og sjælen. Men sorgen er tabubelagt og accepteres ikke af alle.
Annonce

Fredericia: - Jeg kan stadig høre ham komme løbende. Lyden af hans negle mod gulvet. Eller når han spurter ind ad terrassedøren, så måtten flyver hen over gulvet. Jeg savner ham. Jeg mangler ham.

Sanne Rydberg går i stå. Ikke fordi hun leder efter ordene, men fordi hun ikke vil græde. Munden er stram, og en tåre kommer frem i øjet. Inden hun når at tage brillerne af og fange tåren, løber den ned ad kinden.

Sannes franske bulldog, Caecar, døde 20. maj. Hans aske står i en urne på en hylde hjemme hos Sanne og hendes mand. Sanne har utålmodigt ventet på at få hans aske retur fra krematoriet, og det hjælper lidt, at "han" er hjemme igen.


Det er hårdt at tale om sorgen. Men det er endnu værre, når folk ikke giver mig lov at sørge.

Sanne Rydberg


- Jeg fik ro på igen, da urnen kom hjem. Det gjorde en ret stor forskel. Jeg kan mærke, at han er hjemme igen, siger Sanne.

Hun er i sorg, og hun står ved det. Også selvom hun møder folk, der mener, at hun må se at komme videre.

- De siger "du skal videre" eller "det var jo bare en hund". Men Caecar var ikke bare en hund. Til gengæld er jeg bare et menneske, siger Sanne.

Hun er bipolar og har også i den forbindelse haft stor glæde af Caecar. Men selv uden den omstændighed kan tabet af et kæledyr føles tungere, end andre kan forstå.

- Nogle gange lader jeg bare være med at nævne Caecar, fordi folk ikke forstår det, og jeg bare ikke orker den der "kom nu over det"-snak.

Annonce

Kræften tog ham

Caecar blev 10½ år. Han var kun ni dage gammel, da Sanne så ham første gang.

- Han var fra kennelens c-kuld, så jeg syntes, at han skulle hede noget med C. Det blev Caecar, siger Sanne, som utallige gange har været nødt til at stave den særlige variant af navnet, når andre skrev Cæsar.

Det var kræften, der tog Caecar. Han var blevet opereret for en knude i den ene pote, men senere var sygdommen spredt sig til hele hans krop.

- I den sidste tid spiste han ikke. Intet overhovedet i to uger. Til gengæld drak og drak han. Og kastede det op igen. Ellers sad han bare stille og stirrede ind i radiatoren. Jeg tror, at han havde ondt, siger Sanne og må igen bruge nogle sekunder på at holde gråden stangen.

Caecar blev født 4. november 2009 og døde på dyrehospitalet i Odense 20. maj 2020. Privatfoto

Forløbet endte med den tunge beslutning om aflivning.

- Jeg var hos ham, da han døde, siger Sanne og trækker vejret langsomt og dybt.

Hun og hendes mand besluttede på stedet, at Caecar skulle enkelt-kremeres og i urne. Det kom til at koste mange tusinde kroner, men var slet ikke til diskussion.

Efterfølgende har hun også fået lavet to indrammede blyanttegninger af Ceacar.

- Jeg synes, at det er vigtigt at give plads til de store følelser. Jeg ved, at man ikke skal lægge låg på noget, der er så vigtigt, siger hun.

Annonce

Ud at gå

På Sannes terrasse ligger en bold. Caecars bold, som hun lige puffer til, som forventede hun, at hunden ville komme spurtende og lege med.

- Caecar har virkelig haft betydning for mig og for mit humør. Han har været med til at få mig op og ud, når jeg trængte til det. Jeg har faktisk tænkt på at tage ham med ud at gå tur igen, siger hun og smiler af sin idé om at tage urnen med i en taske for en sidste tur rundt på den sædvanlige lufte-rute.

- Det vil nok virke skørt - og hvis jeg gør det, siger jeg det nok ikke til nogen.

Sanne Rydberg med sit barnebarn og Caecar for fem år siden. Privatfoto

Sanne har ellers besluttet sig ikke at gå op i andres idéer om korrekt sorg-håndtering.

- Jeg har forsøgt at tænke mig ud af min sorg. Men kun for andres skyld, og det burde ikke være nødvendigt, siger hun.

Caecars var ikke Sannes første hund. Men han går formentlig hen og bliver hendes sidste.

- Jeg vil ikke have hund igen, for det her kan jeg ikke bære en gang til. Men hvis nogen kommer med en lille fransk bulldog til mig, siger jeg haps. Jeg tror ikke, at jeg kan lade være.

Caecar blev aflivet på dyrehospitalet i Odense. Her ligger han bagefter, med forbinding efter drop i forpoten. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Elbobladet

På den 2. side: Går du med maske?

Annonce